Grøntsager á la Bras (bålmad)

Grøntsager á la Bras (bålmad)

5 min
1 t, 15 min
  Portioner
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker vegetarret lavet på bål.

Vi har opskriften fra bogen: "Grøn bålmad", hvor forfatterne Eva H. & Nicolai Tram skriver følgende om opskriften: 

"For 15 år siden besøgte jeg Michel Bras’ restaurant i Frankrig. Hans signaturret, “gargouillou”, bestående af over 45 forskellige grøntsager, krydderurter og pureer, gjorde et vedvarende indtryk, som har påvirket og inspireret mig lige siden. Essensen af retten er at tage det bedste, som er i sæson lige nu, og ellers lade råvarerne tale for sig selv, både i forhold til tilberedning og anretning."

Opskriften er til 3-4 personer og kræver en pincet.

Ingredienser
2 Rødbede
2 Rødløg
1 Courgetter (grøn)
1 Courgetter (gul)
6 Courgetteblomster
1 bdt Asparges (grønne)
1 bdt Gulerødder (med top)
15 Ærtebælge
10 Tomater (med stilk)
  Krydderurter (2 håndfulde blande og friske)
  Olivenolie
  Salt
2 spsk Aioli
Vejledning

Tænd dit bål.

Kom rødbederne hele og med skræl godt ind under det brændende træ, og lad dem gerne ligge i 1 time.

Undervejs vil ydersiden brænde fuldstændigt af.

Når rødbederne er møre (tjek med en urtekniv), skrælles de med en kniv og skæres i mundrette stykker.

Dryp et par dråber god olivenolie på og drys med salt.

Læg rødløg i kanten af gløderne.

De må gerne have kontakt med gløderne, men skal ikke dækkes til, for så futter de for hurtigt af.

Når du kan mærke, at de giver efter ved et let tryk, skæres bunden af, og løget trykkes ud.

Halvér løgene og smag til med olivenolie og salt.

Grill grønne og gule courgetter direkte i gløderne, de skal have fuldt smæk på og må gerne få godt med farve, men vær over dem, så de ikke bliver sorte.

Skær dem i passende mundrette stykker.

Asparges og gulerødder grilles direkte i gløderne, til de er sorte hele vejen rundt.

Mens de stadig er brandvarme, skrælles de med en tyndskræller og lægges over i en skål. Hæld olivenolie og salt over, så det netop dækker.

Læg ærtebælgene direkte ind i flammerne, til de puffer op.

Herefter bælges de.

Tomaterne kommes i gløderne, indtil de knækker i skallen.

Ved anretning lægger du et par store skefulde aioli i bunden af et fad.

Anret grøntsagerne dekorativt og læg så mange krydderurter*, som du kan få fingrene i, oven på.

Noter

Krydderurterne kan f.eks. være: salvie, rosmarin, timian, citronmelisse, pileurt, oregano, citrongræs, rød shiso, bronzefennikel, koriander, estragon, spansk kørvel, solbærsalvie, ananassalvie, citronverbena, skovmærke, havesyre, rødsyre, olivenurt, persille, purløg, dild, mynte, basilikum, kørvel,
geranium og/eller brøndkarse.

Om forfatteren
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Bio
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier