Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller
Underrubrik
Min klassiske udgave
Sidst ændret:
Fredag den 5. februar, 2021 - 13:01
Beskrivelse

Jeg har nu prøvet flere forskellige opskrifter på gammeldags fastelavnsboller, og jeg har nu samlet det bedste fra dem, i en opskrift.

Denne opskrift er for mig, den hurtigste og letteste måde at få de lækre og luftige fastelavnsboller - med lige den rette mængde creme og marmelade.

Gammeldags fastelavnsboller

Sværhedsgrad
Udbytte
16 stk.
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Hviletid
1 time
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
1 pk Gær
200 g Smør
200 ml Sødmælk
40 g Sukker
500 g Kage hvedemel (hold 25 gram mel tilbage til udrulning.)
1 Æg (str. M/L)
1 Æg (til penslingen)
Vejledning

1. Kom mælken op i en gryde og varm det op til håndlunt (max 40 grader).

2. Kom mælk og gær op i en røreskål og opløs gæren i den lune mælk.

3. Imens gæren opløses, smeltes smøren i gryden. Smørret må max nå 40 grader.

4. Kom den smeltede smør op i gærmælken. Kom nu sukker og æg op i røreskålen og rør det godt sammen.

5. Rør nu melet i, lidt ad gangen. Når al melet er æltet i, skal røremaskinen have lov at køre i 15 minutter ved middel høj hastighed.

6. Lad dejen hvile i 30 minutter.

7. Imens dejen hviler, laves kagecremen klar. Enten hjemmelavet eller den hurtige mulighed med et brev.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

8. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 2 stykker.

9. Rul dejen ud til en tykkelse på cirka 2 millimeter, dejen må ikke bliver for tynd, så den flækker når bollerne bliver bagt. 

10. Skær dejen ud i 8 firkantet stykker og kom en god spiseskefuld kagecreme i hver og hindbærmarmelade/nutella. Eller lad dem være enkelte med ren kagecreme.

11. Saml de fire ender på midten og tryk dejen godt sammen, så dejen lukker helt tæt og holder cremen inde.

12. Placer bollerne med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir. Pensel bollerne med sammenpisket æg og bag bollerne i 15 minutter.

13. Gentag med den anden del af dejen.

14. Lad de færdigbagte bollerne køle af på en bagerist, inden de pyntes med glasur.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier