Franskbrød med havregryn

Franskbrød med havregryn
Sidst ændret:
Lørdag den 19. januar, 2019 - 10:53
Beskrivelse

Et virkelig lækkert franskbrød der hæver præcis, som det skal.

Brødet er bagt med havregryn, det giver ekstra smag til brødet og gør det lidt sundere.

Brug brødet til morgenmad eller brunch, eller spis det som tilbehør til supper.

Sværhedsgrad
Udbytte
1 stk.
Forberedelsestid
1 time, 20 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 50 minutter
Ingredienser
25 g Gær
5 dl Vand
1 spsk Sukker
1 spsk Salt (groft)
3 spsk Olie
2 dl Havregryn
2 dl Tipo 00
6 dl Hvedemel (evt. lidt mere eller mindre)
Vejledning

Smuldr gæren i en røreskål eller dejfad.

Tilsæt vand, salt, sukker og olie og pisk med et håndpiskeris, til gæren er helt opløst.

Tilsæt melet lidt ad gangen , indtil dejen er lind og smidig.

Lad dejen hæve i 30 minutter under en badehætte eller et viskestykke.

Flad dejen ud på et meldrysset bord til en stor firkant.

Fold enderne ind mod midten og tryk folderne sammen.

Rul dejen til en pølse (rul fra toppen og ned).

Læg dejen med sammenføjningen nedad i en bageform beklædt med bagepapir.

Lad brødet hæve i 30 minutter.

Rids brødet og drys det med rigeligt mel, så skorpen bliver sprød og ikke brændt.

Bages i 10 minutter ved 250 grader varmluft. Skru derefter ned på 200 grader varmluft og giv det 20 minutter mere.

Franskbrød med havregryn

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier