
Forleden lavede jeg en hamrende mør og saftig flanksteak stegt på panden, og jeg lover dig, at det slet ikke er et besværligt stykke kød at give sig i kast med!
Flanksteak er nem at stege supersaftig. Husk blot at tage kødet ud af køleskabet i god tid inden tilberedningen, så det ikke er koldt, når det lægges på panden. Det gælder for alt kød, at det har godt af at temperere inden tilberedning, da koldt kød mod en varm pande vil forårsage, at kødet smider en masse væske – og det vil vi jo helst bevare inde i kødet. Væsken vil lægge sig i panden, hvorfor kødet begynder at koge fremfor at stege, og så får du altså ikke en god stegeskorpe.
Derudover steger man med fordel sin flanksteak rosa eller derunder, da en for længe tilberedning godt kan gøre den lidt tør. Marinérer du flanksteaken på forhånd, får du i øvrigt masser af dejlig smag ind i kødet.
Hvad er flanksteak?
Flanksteaken er en forholdsvis billig, om end ret overset, udskæring, der er placeret under dyrets mørbrad og ikke langt fra brystet. At flanksteaken er noget overset, kan man nu undre sig over, da vi danskere jo ellers er svært glade for oksekød – og med god grund: Oksekød passer til det meste, og det er fyldt med smag og god næring.
Hvilket tilbehør passer til flanksteak?
Flanksteak kan serveres med et væld af forskelligt tilbehør, men du kan for eksempel prøve med grillet spidskål og kartoffelsalat, der passer helt perfekt til dette møre stykke kød.
Er du i øvrigt rigtig sovseglad? Så kan du lave en lækker pandesovs af skyen – i denne opskrift kan du se, hvordan du laver en rigtig skøn og nem pandesovs! Selv sprang vi dog sovsen over i denne omgang.

Flanksteak på panden
Ingredienser
- 600 gram Flanksteak
- 1 deciliter Olie smagsneutral
- 2 fed Hvidløg
- 2 stængler frisk rosmarin
- Flagesalt
- Peber fra kværn
Sådan gør du
- Hæld olien i en plasticpose.
- Læg flanksteaken på den varme pande. Jeg stegte bøffen medium rare. Det er cirka 5 minutter på hver side. Du ved, at det er stegt medium rare ved at bruge følgende metode: Slap af i din højre hånd. Lad højre hånds tommel- og pegefinger røre hinanden let uden at presse. Brug nu pegefingeren på den venstre hånd til at mærke på den "pude", der sidder under højre hånds tommelfinger: Sådan vil bøffen føles, når den er rare, så giver du den et øjeblik længere end dette, vil bøffen være medium rare. Foretrækker du din bøf på en anden måde, kan du i se, hvordan du i så fald bærer dig ad.
- Tag den færdigstegte flanksteak af panden.
- Servér.
Om forfatteren
Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.