Fiskelasagne

Fiskelasagne
Sidst ændret:
Onsdag den 5. maj, 2021 - 08:37
Beskrivelse

Sådan laver du den lækreste fiskelasagne med torsk og grøn pesto.

Jeg synes jo, at vi skal til at få meget mere fisk ind i de danske køkkener. Hvorfor? Fisk hører til blandt de mest næringsrige fødevarer: De indeholder masser af protein til musklerne, D-vitamin til immunforsvaret samt omega-3 til hjernen.

Lasagne kender og elsker de fleste af os, men i denne udgave er det sædvanlige oksekød udskiftet med en lækker torskefilet. Du kan i virkeligheden bruge lige den fisk, du selv foretrækker.

Det er særligt mornaysaucen i denne opskrift, min mand og jeg er vilde med. Der er nemlig nelliker i, som giver en helt særlig karakter til ostesaucen!

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 15 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Lasagne)
850 g Fiskefilet (Jeg brugte torsk)
150 g Parmesan
  Parmesan (lidt ekstra til at toppe lasagnen af med)
  Opskriftsgruppe (Tomatsauce)
  Hvidløg (Efter smag og behag. Jeg brugte cirka 5 fed.)
1 1⁄2 tsk Oregano (tørret)
100 g Hvidvin
  Salt (til smag)
  Peber (fra kværn, til smag)
  Sukker (til smag)
  Opskriftsgruppe (Mornaysauce)
25 g Smør
20 g Hvedemel
1⁄2 l Sødmælk
  Muskatnød (revet, efter smag)
  Salt (til smag)
  Hvid peber (til smag)
3 spsk Parmesan (revet)
  Opskriftsgruppe (Pesto)
3 spsk Parmesan (revet)
  Hvidløg (efter smag, jeg brugte 1 fed)
450 g Olivenolie
1⁄2 Citron (saften herfra)
  Peber (fra kværn, til smag)
Vejledning

Tomatsauce

  1. Find et skærebræt.
  2. Hak zittauerløg, hvidløg og tomater fint.
  3. Find en gryde med en tyk bund.
  4. Kom olivenolie i gryden.
  5. Varm olien op.
  6. Tilsæt zittauerløg og hvidløg.
  7. Steg løgene til de er gennemsigtige.
  8. Tilsæt herefter de friske, hakkede tomater og oreganoen.
  9. Lad det hele stege i 3 til 4 minutters tid.
  10. Åbn dåsen med de flåede tomater og kom dem i gryden. Mas dem godt ud nede i gryden ved hjælp af skeen.
  11. Tilsæt hvidvin.
  12. Lad det simre på laveste blus i minimum 30 minutters tid. Tilsæt lidt vand løbende, hvis sovsen bliver for tør undervejs.
  13. Smag til med salt, peber og sukker. Formålet med sukkeret er at afstemme og balancere smagene, så det er altså ikke meningen, at sovsen skal være sød som sådan.

 

Grøn pesto

  1. Find din blender (eller foodprocessor).
  2. Kom basilikum, parmesat, hvidløg, pinjekerner, halvdelen af citronsaften og halvdelen af olien samt lidt peber i blenderen.
  3. Kør blenderen.
  4. Tilsæt resten af olien undervejs, lidt ad gangen, mens der fortsat blendes, og indtil konsistensen er som du ønsker den.
  5. Smag pestoen til med den resterende citronsaft, og eventuelt peber og lidt salt. Husk dog på, at parmesanen i sig selv er temmelig salt, så vær forsigtig med at tilføje ekstra salt.

 

Mornaysauce

  1. Pil zittauerløget.
  2. Stik nellikerne ind i løget.
  3. Find en gryde.
  4. Smelt smørret heri.
  5. Tilsæt mel.
  6. Rør rundt mens melet bliver bagt af, men uden at det tager farve.
  7. Tilsæt resten af mælken, lidt ad gangen og under kraftig piskning.
  8. Tilsæt herefter det "nellike-dekorerede" zittauerløg og laurbærbladet.
  9. Lad sovsen koge ved ganske svagt blus i 15 til 20 minutters tid, mens du rører rundt indimellem.
  10. Smag til med salt, hvid peber og muskatnød.
  11. Si mornaysaucen over i en skål.
  12. Afslutningsvis røres parmesanen ud i saucen.

 

Fiskelasagnen

  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme. Det afhænger af din ovn, og du skal muligvis op på 220 grader.
  2. Find et ovnfast fad.
  3. Skær fisken ud i strimler på størrelse med din langemand.
  4. Læg et lag fisk i fadet efterfulgt af et lag tomatsauce (nogle spiseskefulde).
  5. Kom nogle klatter af pesto henover tomatsaucen.
  6. Læg et lag lasagneplader på.
  7. Fortsæt denne proces: Fisk, tomatsauce, pesto, lasagneplader.
  8. Afslut med et lag lasagneplader.
  9. Hæld den resterende mornaysauce udover og eventuelt lidt ekstra pesto.
  10. Top lasagnen af med revet parmesan.
  11. Sæt fiskelasagnen i ovnen.
  12. Bag i 25 til 30 minutter - men hold øje med den. Igen afhænger det af din ovn. Når overfladen er gylden og osten smeltet og boblende, er det spisetid.
  13. Tag lasagnen ud af ovnen og lad den stå lidt, så den samler sig.

En god lasagne skal være forholdsvis fugtig, men ikke flydende. Du kan sætte den tilbage i ovnen lige inden servering, så den lige bliver varmet godt op igen.

Kilde

Jeg blev inspireret af denne opskrift.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier