Falafel Burger

Falafel Burger

24 t, 8 min
2 t, 20 min
4  Personer
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør

Du kender sikkert falafler, som er små, sprøde "kikærtefrikadeller" fra mellemøsten. 🍔 De serveres typisk i pitabrød, hvor de indgår i stedet for kød i selskab med forskellige slags grøntsager og dressinger. ✅🍴 

Om opskriften
Beskrivelse

Du kender sikkert falafler, som er små, sprøde "kikærtefrikadeller" fra mellemøsten. De serveres typisk i pitabrød, hvor de indgår i stedet for kød i selskab med forskellige slags grøntsager og dressinger. 

Vi har her brugt "farsen" til at forme burgerbøffer og friteret dem i olie, til de er sprøde og lækre. Resultatet blev til en falafelburger med fyld af de lækre falafelbøffer samt bacon, ost og syltede rødløg.

Du kan naturligvis undlade baconen og få en ren vegetarisk variant - eller du kan erstatte bacon med sprødbagt grønkål - det er heller ikke dårligt! 

Ingredienser
400 g Kikærter (tørrede)
2 bdt Bredbladet persille
1 Løg
3 fed Hvidløg
3 Æg
2 tsk Salt
1 tsk Chilipulver
1 spsk Spidskommen
2 spsk Rasp
3 spsk Citronsaft
1 spsk Citronskal (fintrevet - kan undlades)
1⁄2 l Olie (til fritering)
Vejledning

Læg de tørrede kikærter i blød i rigeligt vand i minimum 8 timer og helst et døgn.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt i en sigte. Lad dem afdryppe godt. 

Kom de udblødte kikærter samt de øvrige ingredienser i en blender eller foodprocessor. 

Blend alt godt sammen til en sammenhængende "fars".

Form massen til burgerbøffer.

Læg bøfferne på bagepapir på et plant underlag og sæt dem i fryseren i et par timer.

Falafel Burger

Tag kikærtebøfferne ud af fryseren cirka 10 minutter før, de skal tilberedes.

Frituresteg dem i cirka 5 minutter ved 180 grader.

Læg de færdige burgerbøffer på fedtsugende papir.

Falafel Burger

Servering:

Brug burgerbøfferne som fyld i en burger. Bag gerne dine burgerboller selv efter denne opskrift.Prøv f.eks. vores forslag til fyld:

Hjemmelavet, tørsaltet bacon - se opskriften her.

Hjemmelavede, syltede rødløg - se opskriften her.

Hjemmelavet ketchup - prøv vores lækre og supernemme opskrift, som du finder lige her.

 

Noter

Tag bøfferne ud af fryseren 10 minutter før, du vil fritere dem. Vi tog dem ud 1 time før med det resultat, at bøfferne ikke var sammenhængende nok og derfor var vanskelige at få pæne. Samtidig giver den frosne kerne også mulighed for en længere fritering, så overfladen på de færdige bøffer bliver mere sprød.


Se en teaser til vores video hvor vi laver burgerbollen her:

I GastroFun PREMIUM kan du selvfølgelig se hele videoen. Har du ikke adgang endnu, kan du tilmelde dig her.


Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier