Espresso Martini

Espresso Martini

15 min
10 min
1  glas
Profile picture for user Redaktion
Redaktion
Redaktion
✅Lækker og velsmagende cocktail🍸 med espresso, Kahlua, vodka og sukkersirup.✅Denne opskrift kræver en del udstyr: shaker, strainer, fine-strainer, coupe-cocktailglas og en espressomaskine.Vi har opskriften fra bogen: "Bartenderens cocktails - de bedste opskrifter på klassiske og nye drinks"
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker og velsmagende cocktail med espresso, Kahlua, vodka og sukkersirup.

Denne opskrift kræver en del udstyr: shaker, strainer, fine-strainer, coupe-cocktailglas og en espressomaskine.

Vi har opskriften fra bogen: "Bartenderens cocktails - de bedste opskrifter på klassiske og nye drinks", skrevet af Jeppe Nothlev & Nicklas Jørgensen. De skriver følgende om drinken:

"Espresso Martini blev opfundet i 1983 af Dick Bradsell, en bartending-legende fra London. Han fandt på den, da han en aften havde en ung model i sin bar i Soho. Efter en lang arbejdsuge var hun meget træt, men nægtede at gå glip af festen. Derfor bestilte hun en cocktail, der skulle kunne: ’Wake her up and fuck her up!’. Dick blandede en cocktail af espresso, kaffelikør og vodka, som han kaldte Espresso Martini. De tre kaffebønner stammer fra den italienske måde at drikke sambuca på, hvor man bestiller sin sambuca ’con la mosca’, som betyder serveret ’med fluen’."

Ingredienser
3 cl Espresso (1 shot)
1 cl Sukkersirup
2 cl Kahlua
4 cl Vodka (Absolut)
3 Hele kaffebønner
Vejledning

Afkøl cocktailglasset.

Kom alle de flydende ingredienser i Boston-glasset.

Shake det med rigeligt is i 8 sekunder.

Shake med hårde og ‘lange’ bevægelser, så du giver olien fra espressoshottet mulighed for at binde ilten bedst muligt og skabe den fede, lækre skum, der kendetegner en god Espresso Martini.

Hæld cocktailen gennem en Fine-strainer over i det frosne cocktailglas og pynt med tre kaffebønner.

Noter

Redaktion: Denne sukkersirup kan bl.a. benyttes til opskriften. 

Kilde

Vi har opskriften fra bogen: "Bartenderens cocktails", udgivet af Politikens Forlag.

Om forfatteren
Profile picture for user Redaktion
Redaktion
Redaktion
Bio
Vores artikler er altid skrevet ud fra vores holdninger og de emner, vi interesserer os for.
Skriv til os på redaktion@gastrofun.dk hvis du har feedback.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier