x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Dessert mini burgere

RASMUSBREDAHL | 17. december 2018

Hjernen bliver udfordret på en sjov måde, når man leger med forestillingerne om klassiske retter. Det sker, fordi hjernen ud fra sine tidligere erfaringer forudsiger, hvordan en ret vil smage, så den forvirres godt og grundigt, når smagen er en anden end den forventede.

Denne burger har udseende og konsistens som en klassisk burger fra det salte køkken, men er her lavet om til en dessert. Der er de samme sure, søde, stærke, bitre og crunchy elementer, blot i en sød kontekst.


Dessert mini burgere

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 6 timer
Antal: 4 Portioner
Forfatter: rasmusbredahl

Ingredienser

Slider-boller

  • 1.5 deciliter Mælk
  • 2 spsk. Honning
  • 1 deciliter Vand
  • 30 gram Gær
  • 50 gram Smør Smeltet
  • 2 stk. Æg
  • 0.5 spsk. Groft salt
  • 550 gram Hvedemel Cirkamængde
  • 1 spsk. Rørsukker Cirkamængde
  • Sesamfrø Til drys

"bøf"-brownie

  • 250 gram Smør
  • 250 gram Mørk chokolade 70 %
  • 350 gram Sukker
  • 4 stk. Æg
  • 225 gram Hvedemel
  • 100 gram Valnødder Grofthakkede

"mayonnaise"-citroncreme

  • 2 stk. Husblas Blade
  • 1 deciliter Citronsaft
  • 1 stk. Citronskal Fintreven skal fra 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk. Rørsukker Smag efter, det kan sagtens være op til 3 spsk.
  • 2 deciliter Piskefløde
  • 0.5 stk. Vanilje stang
  • 60 gram Hvid chokolade

"ristede løg"-nougatkrokant

  • 75 gram Sukker
  • 75 gram Hasselnødder
  • Olie Smagsneutral

"ketchup"-rabarber-chili-syltetøj

  • 3 stk. Rabarber Stænger
  • 100 gram Sukker
  • 0.333333 stk. Chili Rød chili, finthakket
  • 1 spsk. Vand Det kan sagtens være op til 2 spsk.

"ost"-sødet yoghurt med agar agar

  • 1 deciliter Yoghurt Natural
  • 1 deciliter Piskefløde
  • 1 spsk. Sukker
  • 2 gram Agar agar
  • Frugt farve Evt. lidt gul frugtfarve, hvis du vil have den til at ligne cheddar
  • Special Ingredients Ultratex

anretning

  • 0.5 bunch Jordbær Til anretningen som tomat: ½ bk. jordbær i skiver
  • 1 bunch Mynte Til anretningen som salat: 1 bdt. friske mynteblade

Sådan gør du

Slider-boller

  • Varm mælk op i en gryde sammen med honning.
    Det skal ikke koge, blot smelte honningen.
    Tilsæt vandet, så væsken er lunken.
    Kom gæren i, og rør rundt, til den er opløst.
    Varm smørret i en lille gryde, og når det er smeltet, hældes det i en skål sammen med den lunkne væske og æggene.
    Sigt hvedemel, og tilsæt det gradvist sammen med salt, mens du rører rundt, så dejen samler sig.
    Dejen skal ikke æltes for længe, men blot samles, så den slipper skålens sider.
    Lad den hæve et lunt sted ca. 45 minutter. Slå dejen ned, ælt let igennem igen, og lad den hvile yderligere 10 minutter.
    Rul derefter dejen ud på et melstrøet bord i ca. 3 cm’s tykkelse.
    Udstik bollerne med en lille udstikker i ca. 5 cm’s diameter, og sæt dem på en bageplade.
    Pensl med æggeblomme, og drys med rørsukker og sesam.
    Lad dem hæve til dobbelt størrelse, og bag i en forvarmet ovn ved ca. 225 grader ca. 10-12 minutter.
    Afkøl bollerne på en bagerist.
     

Bøf (brownie)

  • Tænd ovnen på 175 grader.
    Smelt smør og chokolade over vandbad.
    Hæld det dernæst i en skål med sukkeret, og pisk nogle minutter med en elpisker.
    Pisk et æg i ad gangen.
    Tilsæt hvedemelet, og pisk et par minutter, til dejen er blank.
    Hæld dejen ud i en bradepande beklædt med bagepapir, så den er ca. 1½ cm tyk.
    Drys valnødderne henover, og bag 20-25 minutter, til dejen er let fast og ikke blævrende ved tryk.
    Afkøl, evt. til dagen efter, og stik ”bøffer” ud i ca. 6 cm’s diameter med en udstikker.
     

Mayonnaise (citroncreme)

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Varm citronsaft og -skal, rørsukker, piskefløde og vaniljekorn og -stang op i en gryde.
    Hak den hvide chokolade, kom op i gryden, og rør, til det er smeltet.
    Vrid husblas fri for væde, og kom i gryden under omrøring.
    Når husblassen er opløst, hældes cremen i en plastbeholder og afkøles.
    Når den er kold, piskes cremen stiv med en elpisker og kommes derefter i sprøjtepose.
     

Ristede løg (nougatkrokant)

  • Smelt sukker til en lys karamel i en gryde, kom hasselnødderne i, og rør rundt.
    Smør en tallerken med lidt olie, og læg de karamelliserede nødder på.
    Afkøl og hak dem groft.
     

Ketchup (rabarber-chili-syltetøj)

  • Skyl rabarberne, og snit dem fint.
    Kom dem i en gryde sammen med sukker, hakket chili og lid vand.
    Varm det op, og lad simre, til rabarberen er trevlet.
    Blend massen til en puré, og køl af.
    Kom det i en sprøjtepose.
     

Ost (sødet yoghurt med agar agar)

  • Kom piskefløde i en gryde med sukker, evt. med frugtfarve.
    Tilsæt agar agar, og lad det simre et par minutter ved middel varme.
    Tag af varmen, og tilsæt yoghurten.
    Mix med en stavblender, og hæld massen ud på en silikonemåtte.
    Kom på køl mindst 1 time, og skær derefter i firkanter, lidt større end browniebøfferne.
     

Anretning

  • Halvér slider-bollerne, og kom citroncreme på underbollen.
    Fordel mynteblade herpå, og læg et udstukket stykke brownie samt en skive agar agaryoghurt-” ost” ovenpå.
    Læg tynde skiver af friske jordbær på, sprøjt en klat rabarber-chili-syltetøj på toppen, og drys med nougatkrokant. Servér straks.

Noter

TIP: Kan du ikke skaffe agar agar, kan ”osten” udelades. Brug samme mængde passionsfrugt eller havtorn til mayonnaisen i stedet for citron.
Brug tomat i stedet for rabarber i ketchuppen.

Om forfatteren


Rasmus er madnørd og forfatter

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.