Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

3 t
30 min
16  stk.
Profile picture for user Anne Mette Autzen
Anne Mette Autzen
✅Lækre chokoladecupcakes fyldt med karamelsauce og toppet af med brændt marengs! ✅En cupcake, der overrasker ved første bid. ✅En rigtig syndig lille hapser.
Om opskriften
Beskrivelse

I disse karantænetider må den stå på hjemmeundervisning. Og ved I, hvad yndlingsfaget er på "hjemmeskoleskemaet"?

Madkundskab!

Det er både børn og mor helt enige om ;-) Så mor her får virkelig prøvet nogle opskrifter og ting af, som hun længe har gået og tænkt på at prøve af!

Se nu bare her:

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

Hvad siger du så? De blev sindssygt gode.

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

Ja, pæne var de nu også!

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs

 

Cupcakes med chokolade, karamel og brændt marengs opskrift

Ingredienser
Cupcakedej
2 Æg
120 g Smør
2 3⁄4 dl Sukker
3 2⁄3 dl Hvedemel
1⁄2 tsk Bagepulver
1 1⁄2 tsk Vaniljesukker
2 knsp Salt
150 g Mælk
1 dl Kakao pulver
Karamel
1 ds Kondenseret mælk
  Flagesalt
Marengs
2 æggehvider
100 g Sukker
Pynt
  rød skovsyre
Vejledning

Cupcakedej

  1. Kom æg, smør og sukker i en skål og pisk det hvidt.

  2. Kom hvedemel, bagepulver og vaniljesukkeret i en anden skål og rør det sammen.

  3. Hæld på skift lidt af den tørre blanding og lidt af mælken over i skålen med den piskede masse.

  4. Kom herefter kakaoen i og pisk det hele grundigt sammen.

  5. Fyld dejen i dine forme, så de er godt halvt fyldt.

  6. Bag dem ved 155 grader varmluft i en lille halv time - bagetiden afhænger af din ovn, så tjek dem.

  7. Lad de færdigbagte cupcakes køle af på køkkenbordet.

 

Karamel

  1. Kog dåsen i 3 timer under låg og lad den derefter afkøle i en time.

  2. Rør flagesaltet rundt i karamellen. Du kan også se opskriften på karamelsaucen her.

  3. Skær et hul i toppen af de afkølede cupcakes, så der er plads til en klat karamel (ungerne spiser med glæde "kageresterne").

  4. Kom karamellen i hullet.

 

Marengs

  1. Pisk hviderne og sukkeret sammen i en skål.

  2. Kom marengsen på en sprøjtepose med tylle og sprøjt det på dine cupcakes, så hullet med karamellen dækkes til.

  3. Brænd marengsen af med en gasbrænder.

  4. Pynt af med rød skovsyre på toppen.

Om forfatteren
Profile picture for user Anne Mette Autzen
Anne Mette Autzen
Bio
Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
30 min
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier