Opskrift på creme brûlée (sous vide)
Crème brûlée er fransk for brændt creme. Det er en dessert af fløde pisket med sukker, æggeblommer og vanilje. Denne masse bliver tilberedt i sous vide/vandbad ved 85 grader og kølet ned til fast konsistens.
Creme Brûlée (Sous vide)
Ingredienser
- 4 stk. Æggeblommer
- 1 stk. Vanilje stang
- 80 gram Sukker
- 0.25 liter Piskefløde
Sådan gør du
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og mas kornene ud i lidt sukker.
- Kom sukker, fløde, æggeblommer og vanilje op i en skål og rør det hele godt sammen.
- Kom massen, samt resten af vaniljestangen op i en pose til vakuum. Da det ikke er nemt at vakuumpakke væske uden en kammervakuumpakker, er det en stor hjælp at sænke posen med Creme Blûlée massen ned i vand, så man på den måde fjerne luften fra posen. Og så have vakuumpakkeren klar ved siden af vandbadet, hvor posen er ned sunket (jeg brugte en gryde, jeg satte i håndvasken og havde vakuumpakkeren ved siden af).
- Kom posen med Creme Blûléen i din Sous vide ved 84 grader i 30 min.
- Når de 30 minutter er gået, tages posen op og massere indholdet godt. Kør Creme Blûléen igennem en finmasket sigte, så vaniljestangen og evt. klumper ikke kommer med.
- Fordel Creme Blùléen i 4 skåle og sæt dem på køl i minimum 4 timer.
- Inden servering drysses hver skål med lidt sukker og brændes med en lille gasbrænder.
- Den perfekte Creme Blûlée uden stress.