Citronfromagekage

Citronfromagekage
Sidst ændret:
Onsdag den 24. marts, 2021 - 13:40
Beskrivelse

GAL ELLER GENIAL?!?

Jeg har gået rundt med en skør ide, som jeg er faldet pladask for!!

Lad mig præsentere jer for CITRONFROMAGE-KAGEN:
En sprød kanel-kiksebund med den luftigste og mest friske citronfromage - præcis som da mormor lavede den! 

Jeg er vild med det!! Og så har jeg endda lavet citronfromagen til en nem version, men lige så velsmagende og luftig!!

Kagen smager for lækker!!!

Citronfromage-kage er til 8-10 personer og laves i en Ø22 form.

Citronfromagekage

Sværhedsgrad
Udbytte
8 personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Hviletid
3 timer
Tid i alt
3 timer, 35 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Kiksebund)
250 g Kiks (kanelkiks fx Bastogne)
100 g Smør
  Opskriftsgruppe (Citronfromage)
3 Æg (pasteuriserede)
125 g Sukker
3 Citroner (øko, 2 hvis de er store)
1⁄2 Vaniljestang (eller 1 tsk. vaniljepasta)
4 dl Fløde
  Frugt farve (gul, eller pastafarve)
  Opskriftsgruppe (Pynt)
2 dl Fløde
  Citronmelisse (eller mynte)
Vejledning

Kiksebund

Knus kiksene til krummer, smelt smørret og bland smør og kiksekrummer sammen.

Kom massen i en bagering med kageplast og tryk den godt ud til kanten og jævn den ud.

Stil på køl, mens fromagen laves.


Citronfromage

Kom husblas i blød i koldt vand.

Pisk en lys og luftig æggesnaps af æg, sukker, vanilje, lidt gul farve og skallen af 1 citron.

Pisk det længe, så det bliver helt lyst og luftigt!

Pisk fløden let, så den laver små toppe, men stadig flyder.

Lun saften fra de 2-3 citroner og smelt den opvredne husblas heri.

Lad husblassen svale let.

Tilsæt husblas i en tynd stråle til æggesnapsen, mens du pisker med et piskeris hele tiden!

Når husblassen er pisket godt i, vendes fløden forsigtigt i æggesnapsen.

Pas på med at vende for hårdt - vi vil gerne beholde luften i fløden og æggesnapsen.

Kom fromagen oven på kiksebunden, glat fromagen ud og stil på køl i mindst 3 timer.


Pynt

Pisk fløden stiv og sprøjtefast.

Pas på med at overpiske.

Fløden skal kunne sprøjtes ud af en sprøjtepose.

Kom fløden i en sprøjtepose med en stjernetylle.

Fjern ring og kageplast og pynt med rosetter sf flødeskum og pynt til sidst med lidt grønt!

Rigtig god fornøjelse med det

Citronfromagekage

Noter

PS: fromagen kan også bare bruges som fromage i en dessertskål eller i et glas

Kilde

Følg mig på Instagram her

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier