Chokolademuffins med hvid chokolade ganache og blomster

Chokolademuffins med hvid chokolade ganache og blomster

24 t
30 min
12  Stk
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Vores lækre chokolademuffins er både sprængfyldt af lækker chokoladesmag og saltet i kagen giver lige det sidste til at give den gode smag. Kagen er bagt en smule kortere tid end de fleste vil gøre, det giver en mere chewy og bedre kage.
Om opskriften
Beskrivelse

Vores lækre chokolademuffins er både sprængfyldt af lækker chokoladesmag og saltet i kagen giver lige det sidste til at give den gode smag.

Kagen er bagt en smule kortere tid end de fleste vil gøre, det giver en mere chewy og bedre kage. 

Vores muffins er pyntet med en hvid chokolade ganache og spiselige blomster.

Ingredienser
1 dl Piskefløde
100 g Hvid chokolade
250 g Smør
250 g Sukker
2 g Havsalt
4 Æg
50 g Kakao
150 g Hvedemel
150 g Chokolade
30 Stedmoderblomster
Vejledning

Hvid chokolade ganache

Varm fløden op i en gryde.

Imens fløden varmes op, hakkes chokoladen i mindre stykker.

Kom den hakkede chokolade og i den skål og hæld den varme fløde over chokoladen.

Lad det hele stå 1 minut, her efter røres chokoladen ud i fløden.

Dæk den varme fløde/chokolade med husholdningsfilm (filmen skal helt ned til toppen af massen, så der ikke dannes kondens under husholdningsfilmen) og sæt den på køl natten over.

Tag fløde/chokoladen ud og fjern husholdningsfilmen. Skrab chokoladen der sidder på filmen af og kom den op i skålen og pisk ganachen let og luftig.

Hvid chokolade ganache

 

Chokolade muffins

Smelt chokolade og smør i en gryde og rør det til en homogenmasse. Lad chokoladen køle lidt af.

Imens chokoladen køler, piskes sukker og æg luftige og lette.

Sigt mel og kakao pulver ned i æggemassen, sammen med salt. Vend det forsigtigt sammen til en ensartet masse.

Vend forsigtigt den afkølede chokolade/smør ned i æggemassen.

Fordel chokoladekagen i 12 muffinsforme og bag kagerne midt i en forvarmet ovn ved 170 grader alm. ovn i 25-30 min.

Lad kagerne afkøle på en bagerist.

Chokolademuffins

 

Servering

Tag chokolademuffins ud af papiret og kom chokoladeganachen i en sprøjtepose. Brug et tyl efter egen smag.

Pynt dine muffins med ganachen i et mønster efter egen fantasi og pynt med spiselige blomster og server straks.

Vi har brugt stedmoderblomster. 

 

Chokolademuffins med hvid chokolade ganache og blomster

Chokolademuffins med hvid chokolade ganache og blomster

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier