Francis Cardenaus udgave af chokolademousse

Chokolademousse

15 min
7 min
4  personer
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
✅Selveste Francis Cardenaus bud på en lækker 🍫chokolademousse serveret sammen med katteunger✅Opskriften er baseret på at man kan bruge rester og mindske madspild. Til denne opskrift er det æg, chokolade – f.eks. fra julekonfektlavning.
Om opskriften
Beskrivelse

Selveste Francis Cardenaus bud på en lækker chokolademousse serveret sammen med kattetunger.

Opskriften er baseret på at man kan bruge rester og mindske madspild. Til denne opskrift er det æg, chokolade – f.eks. fra julekonfektlavning.

Vi har opskriften fra bogen: "Mad med respekt - en familiekogebog, der mindsker madspild", skrevet af Selina Juul.

Fokus med bogen er at hjælpe danskerne til at reducere deres madspild.

Ingredienser
Chokolademousse
250 g Mørk chokolade (70 % kakaoindhold)
4 æggehvider
50 g Sukker
50 g Smør
2 Æggeblommer
Kattetunger
90 g Smør (blødt)
90 g Sukker
90 g Mel
1⁄2 tsk Vaniljeekstrakt (eller korn fra 1 stang vanilje)
3 Pasteuserede æggehvider
Vejledning

Chokolademousse

Smelt chokoladen i vandbad, den må ikke blive mere end 50 grader varm. Brug evt. et termometer.

Pisk i en anden skål æggehvider med sukker. Pisk, til de er helt stive – massen skal føles som elastik.

Tilsæt smør og æggeblommer til chokoladen, og pisk massen godt igennem.

Vend forsigtigt de stive æggehvider i chokoladen ad to omgange – vend altså først den ene halvdel af de stive æggehvider sammen med chokolademassen og derefter roligt den anden halvdel. Hæld chokola­demassen op i en skål eller i serveringsglas.

Tildæk, og sæt på køl mindst 4 timer, til moussen skal spises.

Pynt med sprøde kattetunger.
 

Kattetunger

Bag kattetunger ved at røre smør og sukker sammen i en skål med en ske eller en dejskraber.

Tilsæt mel og vanilje.

Tilsæt æggehviderne, og rør dejen ensartet.

Kom dejen i en sprøjtepose med rund tylle. Har du ikke en sprøjtepose, ruller du dejen til en pølse.

Sæt dejen på køl i ca. 30 minutter.

Tænd ovnen på 190 grader.

Sprøjt dejen ud på bagepapir i stænger, eller skær dejen ud i 16 skiver, som du ruller til kugler og trykker flade på midten med en finger.

Brug en paletkniv til at trykke enderne flade.

Bag kattetungerne i ca. 7 minutter, til de er lysebrune i kanten, men sta­dig hvide i midten.

Noter

Redaktion: Se vores nyeste og forbedrede udgave af Chokolademousse her.

Kilde
Om forfatteren
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Bio
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
4 t
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier