Ceviche

Ceviche

10 min
4  personer
Profile picture for user Gæsteindlæg
Gæsteindlæg
Redaktion
Lækker og nem udgave af ceviche.Opskriften er let og lige til at gå til og den kræver ingen tilberedning af råvarerne - da syren fra limesaften tilbereder fisken.
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker og nem udgave af ceviche.

Opskriften er let og lige til at gå til og den kræver ingen tilberedning af råvarerne - da syren fra limesaften tilbereder fisken.

Retten er yderst klassisk lavet og indeholder bl.a. chili, koriander og lime.

Vi har opskriften fra bogen: "Supersunde superfoods", skrevet af forfattererne Mette Helbæk og Valeria Lima.

Ingredienser
1 Æble
4 Tomater
1⁄2 Agurk
200 g Torsk (helt frisk fisk, fx laks og torsk – bemærk, at det anbefales at fryse fisk ned i 24 timer, hvis den skal spises rå)
  Rejer (1 håndfuld grønlandske rejer med skal)
1 Skalotteløg
1⁄2 Chili (rød)
  Limesaft (saft af 2 limefrugter)
  Olivenolie
  Koriander (1 håndfuld grofthakket frisk koriander)
  Salt
Vejledning

Skræl æblet og skær det i tern.

Fjern kernerne fra tomaterne og skær agurk og tomat i tern.

Skær også fisken i tern og pil rejerne.

Skær løg og chili i helt tynde ringe.

Anret det hele på et fad eller fire tallerkener.

Dryp med lime og olivenolie, drys med salt og pynt med grofthakket koriander.

Lad cevichen trække på køl i min. ½ time frem til servering – gerne længere.

Sørg dog for, at den ikke er helt køleskabskold ved servering.

Kilde

Vi har opskriften fra bogen: "Supersunde superfoods", udgivet af Politikens Forlag.

Om forfatteren
Profile picture for user Gæsteindlæg
Gæsteindlæg
Redaktion
Bio
Indlægget er ikke skrevet af redaktionen selv, men forfatteren bag har skrevet indlægget efter aftale med os. Skriv til os på redaktion@gastrofun.dk hvis du er interesseret i at skrive til os.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
30 min
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier