(c) Meatlover.dk - Bresaola

Bresaola

53 t, 20 min
720 t
  Portioner
Profile picture for user Kim Schulz
Kim Schulz
Lær at lave din egen Bresaola 🐄 her, der er perfekt til en lækker carpaccio. Bresaola er den italienske variant af lufttørret saltet oksekød, der modnes i et par måneder og har en flot mørk/dyb rødlig farve.
Om opskriften
Beskrivelse

Prøv at lave din egen version af den italienske klassiker bresaola. Det tager noget tid, fra du går i gang, til du står med det færdige resultat, men da kødet passer sig selv under stort set hele processen, er det mere tålmodighed end egentligt arbejde, der skal til. Resultatet er helt anderledes end det, du kan købe i supermarkedet, og holder du af bresaola bør du ikke snyde dig selv for denne himmerigsmundfuld.  

Ingredienser
1 kg Roastbeef
25 g Salt
15 g Nitritsalt
30 g Sukker
5 g Peber (Stødt)
6 g Rosmarin (Gerne frisk (tørret kan også bruges))
6 g Timian (Gerne frisk (tørret kan også bruges))
5 Enebær
Vejledning

Start med at skolde de friske krydderurter kort, så du sikrer dig, at bakterierne ikke overlever. Tør dem godt og blend dem sammen med sukker, salt, peber og enebær. Det skal være som en lind masse, og vi bruger typisk en kaffekværn til det.

 (c) Meatlover.dk - Bresaola

Tør roastbeefen og smør hele overfladen ind i krydderimassen. Det er vigtigt at komme ind i alle kanter og fordybninger, ellers kan du risikere, at der dannes mug. 

(c) Meatlover.dk - Bresaola

Pak kødet i en almindelig pose, pres luften ud og luk posen til. Placer posen i køleskabet i 2-3 døgn, hvor den vendes cirka 2 gange i døgnet. Alternativet er at vakuumpakke kødet, så behøver du ikke at vende det.

Kødet tages ud og skylles rent under den kolde hane. Tør igen kødet godt af, og da kødet nu er sprængt færdig, skal det nu "bare" modne i minimum 1 måned. Det kan sagtens være 2 måneder, det bestemmer du selv.

Kødet kan modnes i en dryaging pose eller i et modningskab. 

(c) Meatlover.dk - Bresaola

Kødet vil cirka have tabt 30% af sin vægt efter de første 30 dage og være lidt hårdt i kanterne/enderne.

Kødet er nu klar til servering, enten som forret, pålæg, tapasret eller på din italienske pizza.

(c) Meatlover.dk - Bresaola

Skær kødet i meget tynde skiver - det kræver en pålægsmaskine for at få et godt resultat. 

Kilde

Meatlover.dk

Om forfatteren
Profile picture for user Kim Schulz
Kim Schulz
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med dry aging?



Vi har disse artikler, der kan hjælpe dig igennem at finde det rette modningsskab eller metode til at komme i gang selv hjemme i privaten:

- Modningsskabsguide

- Dry aging metoder

•    Læs flere artikler/opskrifter omkring dry aging her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere, dry-aging poser eller andet du skal bruge til at komme i gang, så anbefaler vi disse sider:


Sociale medier