Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter

Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter

15 min
20 min
4  Portioner
Profile picture for user rasmusbredahl
rasmusbredahl
Kok
For at den brændende kærlighed kan piftes op, har den brug for et surt, sødt og bittert modspil til at bryde umami- og saltsmagen fra kartofler og bacon. Brug lidt chorizopølse og rodfrugter, som ristes med æbleeddikfor at skabe kontrast.
Om opskriften
Beskrivelse

En god kraftig vinterret med et dejligt navn.

For at den brændende kærlighed kan piftes op, har den brug for et surt, sødt og bittert modspil til at bryde umami- og saltsmagen fra kartofler og bacon.

Jeg bruger lidt chorizopølse og rodfrugter, som ristes med æbleeddike for at skabe kontrast.

Det giver retten et nyt udtryk, som varmer på en kold vinterdag.

Ingredienser
150 g Bacon (Tørsaltet og skåret i tern)
150 g Chorizo (Skåret i tern)
3 Zittauerløg (Finthakkede)
2 Rødbede (Skrællede og skåret i små tern)
3 spsk Æbleeddike
1⁄2 spsk Honning
800 g Kartofler (Skrællede og skåret i små tern)
500 g Rodfrugter (F.eks. pastinak, persillerod og selleri. Skåret i små tern)
3 dl Mælk
50 g Smør
1⁄2 tsk Muskatnød (Fintrevet)
  Groft salt
  Peber (Friskkværnet)
  Bredbladet persille (Skyllet og hakket groft)
  Dijonsennep
  Brød (Groft)
Vejledning

Steg bacon og chorizo i et par minutter ved høj varme, skru lidt ned, og lad det simre, til det er sprødt.

Tag bacon og chorizo af panden.

Kom løgene på, og steg dem ved jævn varme i 5 minutter,eller til de er gyldne.

Vend løg med bacon- og chorizotern, og hold det lunt. På samme pande ristes rødbeder i lidt olie i 5-10 minutter, til de er let møre.

Tilsæt æbleeddike og honning, og lad bruse op.

Vend rundt et par minutter.

Tilsæt bacon, chorizo og løg, og hold det varmt.

 

Skræl kartofler og rodfrugter, og skær dem i mindre stykker.

Kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra, og lad grøntsagerne dampes tørre.

Lun mælken, og mos grønsagerne med en kartoffelstøder eller med piskeris.

Tilsæt mælken lidt ad gangen, til mosen har en passende konsistens.

 

Tilsæt smør, groft salt, muskatnød og peber.

Du kan evt. udelade mælken og bruge vandet fra grøntsagerne i stedet.

Anret mosen i et fad med bacon-rødbede-blandingen på toppen, og drys med lidt hakket bredbladet persille.

Servér med dijonsennep og groft brød.

Kilde

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.

Om forfatteren
Profile picture for user rasmusbredahl
rasmusbredahl
Kok
Bio
Rasmus er madnørd og forfatter
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier