Boller i karry med spicy rice

Boller i karry med spicy rice

10 min
25 min
4  Portioner
Profile picture for user rasmusbredahl
rasmusbredahl
Kok
Om opskriften
Beskrivelse

En gang boller i karry kan både være en lidt trist omgang og et festmåltid.

Hvis saucen er tynd, ikke har megen smag eller styrke, og hvis den tilmed serveres med hvide ris, er det en tam affære.

Hvis den derimod laves som her, hvor godt med karry ristes hårdt af med løg og æbler, saucen tilføjes sur-søde elementer med chutney, og der gives lidt knas og friskhed med peanuts og mango, er det en fantastisk ret.

Ingredienser
Kødboller
400 g Hakket kalv og flæsk
1 Løg (Fintrevet)
1 spsk Karry (Gerne god og stærk)
2 Æg
1⁄2 dl Havregryn
1 dl Mælk
3 dl Bouillon (Hønsefond eller anden bouillon)
Karrysauce
2 Løg
3 Æbler (I tern)
1 spsk Karry (Gerne god og stærk)
1 spsk Tamari
1 spsk Citronsaft
2 spsk Mangochutney (God kvalitet)
Servering
2 dl Ris (Basmati)
4 dl Vand
  Krydderier (Blandede krydderier f.eks. 1 stang kanel, 3 kapsler hel kardemomme og 4 nelliker)
  Groft salt
  Peber (Fra kværn)
  Mango (Frisk og skåret i tern. Til topping)
  Peanuts (1 håndfuld. Til topping)
Vejledning

Kødboller

Pil og riv løget til kødbollerne fint, og rør det sammen med kød, karry, salt og peber.

Tilsæt æg og havregryn under omrøring.

Justér farsen til passende konsistens med mælk, og lad den hvile 30 minutter i køleskabet.

Varm bouillonen op i en gryde, og form boller af farsen med en ske.

Dyp skeen i bouillonen for hver bolle – så hænger farsen ikke fast. Lad bollerne simre lige under kogepunktet ca. 5-7 minutter.

Tag bollerne op i en skål, og sigt bouillonen gennem en sigte ned i en gryde.

Kog det lidt ind.

 

Karrysauce

Pil løget til karrysaucen, skær i små tern, og rist det i en gryde sammen med æbletern.

Tilsæt karry, og rist godt igennem.

Kom den indkogte bouillon ved, og kog op.

Tilsæt fløde, og lad simre 5-8 minutter.

Smag til med tamari, citronsaft, mangochutney, salt og peber.

Kom bollerne i, og varm igennem.

Saucen skal smage kraftigt og være sur, sød og let stærk.

 

Servering

Kog letsaltet vand op sammen med krydderierne, og tilsæt risen.

Lad simre 10 minutter.

Sluk, og lad trække yderligere 7-8 minutter.

Servér i dybe tallerkener med de spicy rice, og top med frisk mango og peanuts.

Kilde

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.

Om forfatteren
Profile picture for user rasmusbredahl
rasmusbredahl
Kok
Bio
Rasmus er madnørd og forfatter
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier