Blomkål som kebab

Blomkål som kebab (bålmad)

1 t
1 t
6  personer
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Dejlig lækker og anderledes måde at lave kebab på. Retten er kødfri, da det laves af et blomkål der er grillet direkte over flammerne på et bål.
Om opskriften
Beskrivelse

Dejlig lækker og anderledes måde at lave kebab på. Retten er kødfri, da det laves af et blomkål der er grillet direkte over flammerne på et bål.

Bålet skal være et nøglehulsbål og det kræver at man har et cirka 1 meter langt spyd, 1 stump genstand til at slå spyddet i jorden (f.eks. bagsiden af en økse).

Opskriften er til 4-6 personer, afhængig af hvor sulten man er.

Vi har opskriften fra: "Bogen om bålmad", skrevet af Nicolai & Eva Tram. De siger følgende om opskriften:

"Du skal have godt gang i bålet til denne ret, og du kan ikke bruge et bålfad, for spyddet skal stikkes ned i jorden.

Find derfor et godt sted, hvor du kan tænde op, og lav et dejligt stort bål.

Når der er gang i bålet skraber du nogle af gløderne ud til siden og lægger noget mere brænde på.

På den måde har du hele tiden friske varme gløder."

Ingredienser
1 Stjerneanis
3 fed Hvidløg
1 bdt Koriander (Frisk)
1 Hele nelliker
1 Citron (Både skal og saft)
2 tsk Chiliflager
1 spsk Spidskommen (Stødt)
1 Frisk ingefær (En lille knold, skrællet)
1 spsk Røget paprika
1 spsk Salt
200 g Græsk Yoghurt
1 Blomkål
Vejledning

Stød alle ingredienserne på nær yoghurt og blomkål i en morter, til det er homogent.

Vend indholdet fra morteren ud i yoghurten og rør sammen, til marinaden er ensartet.

Smag til med salt og citronsaft.

Skær bladene fra blomkålen og behold så meget af stokken på som muligt.

Tving spyddet lige igennem blomkålshovedet og smør det ind i marinaden, indtil blomkålen er helt dækket.

Der bliver marinade tilbage, og den skal du bruge senere.

Slå spyddet ned i jorden, så kålhovedet hænger ca. 20-30 cm over gløderne.

Gå så rundt og put lidt om det, vend og drej det og tilfør ekstra gløder undervejs.

Det skal have minimum 1 time og gerne længere – hold øje med farven og gå ud fra devisen, at jo længere tid det får, jo bedre bliver det.

Efter ½ time løftes spyddet op og vendes rundt hvorefter tilberedningen fortsætter.

Til sidst tages spyddet op af jorden og blomkålen smøres ind i den overskydende marinade.

Tag fat i enden af spyddet, som var det en snobrødspind, og hold blomkålen akkurat over gløderne, imens det roteres, indtil farven er perfekt.

Tag så blomkålen af spyddet, del det i store grove stykker og server.

Blomkålskebabben kan spises som tilbehør eller erstatte dit kød.

Kilde

Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Bogen om bålmad", hvorfra denne opskrift stammer:

Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat + fri fragt på bogen, ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link.

Bogen om bålmad

Om forfatteren
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Bio
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier