ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Bearnaise Thermomix

FORLAGET TURBINE | 6. december 2020

Sauce Bearnaise for dummies. Med denne opskrift kan du ikke fejle, da temperaturen aldrig bliver så høj at saucen skiller.

Saucen er lavet i en Thermomixer, men det kan sagtens lade sig gøre at bruge opskriften uden.

Vi har opskriften fra bogen: “Grundbogen i Thermomix“, hvor forfatteren Peter Friehling skriver følgende om opskriften:

“Helt klassisk bearnaise. Den skiller ikke, og du kan holde den varm, til du skal bruge den.”


Antal: 4 personer

Bearnaise Thermomix

3.86 fra 7 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Forlaget Turbine
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 1 stk. Skalotteløg
  • Estragon frisk, en håndfuld
  • 75 gram Vand
  • 75 gram Hvidvinseddike
  • 4 stk. Æggeblommer
  • 300 gram Smør
  • 1 tsk. Salt
  • 0.5 tsk. Cayennepeber

Sådan gør du

  • Hak skalotteløget, og tag bladene af estragonen, og gem dem til senere.
    Kom stilkene og løget i thermomixeren, og hak på niveau 6 i 5 sekunder.
    Tilsæt vand og eddike, og opvarm ved 98°C i 5 minutter med omrøring på 1.
    Si det gennem et klæde, og gem væsken, som er din essens til sovsen.
    Varm æggeblommer og 2 spsk. af essensen op ved 60°C i 5 minutter med hakning på niveau 1.
    Skær smørret i stykker af cirka 10 g.
    Sæt piskeindsatsen i thermomixeren, og begynd at piske på niveau 3 i 3 minutter.
    I løbet af de 3 minutter tilsættes smørret stille og roligt, et stykke ad gangen.
    Hak estragonbladene groft, og kom dem i sovsen.
    Tilsæt salt og cayennepeber, og pisk videre på niveau 4 i yderligere 2 minutter ved 60°C.
    Laver du sovsen i god tid, kan du sagtens holde den varm på 60°C med en omrøring på niveau 1. Pisk den igennem i 30 sekunder på niveau 4 lige før servering.

Om forfatteren


Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.

Grundbogen til thermomix

Bogen kan købes her.