Bananmuffins

Bananmuffins

10 min
17 min
14  Stk
Profile picture for user Ludvig og far
Ludvig og far
Amatør
✅Luftige og svampede bananmuffins med chokolade. ✅Det er ikke uden grund, bananmuffins er så afsindigt populære: ✅De er smagfulde og næsten "idiotsikre", da de har meget svært ved at blive tørre og kedelige - ✅og så er de så hurtige og simple at kreere, at der næsten kun er gået et øjeblik, fra lysten til noget sødt er opstået, til der har spredt sig en liflig duft af friskbagte bananmuffins i hele hjemmet.
Om opskriften
Beskrivelse

Luftige og svampede banan muffins med chokolade. 

Det er ikke uden grund, bananmuffins er så afsindigt populære: De er smagfulde og næsten "idiotsikre", da de har meget svært ved at blive tørre og kedelige - og så er de så hurtige og simple at kreere, at der næsten kun er gået et øjeblik, fra lysten til noget sødt er opstået, til der har spredt sig en liflig duft af friskbagte bananmuffins i hele hjemmet.

Disse bananmuffins var et hyggeprojekt med min søn, Ludvig, og da jeg ikke har ham hver dag, må der gerne komme lidt ekstra hygge på tapetet, når vi endelig har muligheden - derfor elsker vi at gå i køkkenet sammen, og det er en perfekt måde at få noget kvalitetstid med både grin, snak, pjat og ikke mindst tilsmagning. Her kan det pludselig have sine fordele at være enebarn: Vi kom nemlig til at snakke om, at han kunne få lov at slikke ikke bare ét, men begge piskeris rene :-)

At denne hyggestund i køkkenet efterfølges af endnu en hyggestund - mere specifikt når de lækre, lune bananmuffins endelig er klar til spisning - er blot prikken over i'et, som både far og søn ser meget frem til.

Ingredienser
3 Bananer (Des mere modne, des bedre)
100 g Smør
1 dl Sukker
2 tsk Vaniljesukker
2 Æg
200 g Mel (Vi brugte hvedemel)
2 tsk Bagepulver
100 g Mørk chokolade (Vi brugte en 70%)
Vejledning

Giv smørret en kort tur i mikrobølgeovnen, så det bliver blødgjort - eller tag smørret ud af køleskabet i god tid. Smørret skal være helt blødt men ikke smeltet.

Find en skål og en håndmikser.

Kom sukker, æg og vaniljesukker i skålen og pisk det hele luftigt.

Find en ny skål.

Kom mel og bagepulver i den nye skål.

Find endnu en ny, lille skål og mos bananerne heri med en gaffel.

Find et skærebræt og hak chokoladen i grove stykker.

Læg håndmikseren til side og find i stedet en ske eller en dejskraber.

Vend stille og roligt blandingen af mel og bagepulver i skålen med æggemassen.

Tilsæt herefter det bløde smør og vend det ligeledes forsigtigt i blandingen.

Til sidst kommes den hakkede chokolade og de mosede bananeri blandingen og vendes rundt - igen forsigtigt. Vær sikker på at al mel er rørt godt ud og at massen er glat og ensartet.

Find 14 muffinsforme.

Fordel dejen i hver form ved hjælp af en sprøjtepose eller en ske (vi brugte bare en spiseske).

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Sæt dine bananmuffins i den nu varme ovn og bag dem i ca. 17 minutter.

Test om de er færdige ved at prikke i dem med en spids urtekniv - der må ikke hænge dej ved.

Tag de færdige muffins ud og lad dem afkøle på en rist.

Bananmuffins

Bananmuffins

Om forfatteren
Profile picture for user Ludvig og far
Ludvig og far
Amatør
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier