x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Bagte kartofler med fyld

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 15. august 2018

Bagte kartofler med fyld er en rigtig lækker variant af de sædvanlige bagte kartofler, blot serveret med smør. Indsatsen er ikke meget større, og du får en helt anden og langt mere interessant kartoffel. 

Server de bagte kartofler med fyld til det, du normalt serverer bagte kartofler til, eller prøv dem som en selvstændig ret med en god salat til. 


Bagte kartofler med fyld

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Antal: 4 personer
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

  • 4 stk. Bagekartofler store
  • 1 package Bacon i tern eller skiver
  • 2 stk. Løg
  • 2 clove Hvidløg
  • 3 spsk. Persille hakket
  • 100 gram Revet ost
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Skrub bagekartoflerne rene og skær et kryds i toppen af hver. Pak dem ind i stanniol og bag dem i ovnen i 2 timer ved 200 grader. De skal være helt møre og bløde.
    Skær løg, hvidløg og bacon i tern. Steg det på en pande, til det er gyldent og sprødt. 
    Tag kartoflerne ud af ovnen, pak dem ud og lad dem afkøle i 5-10 minutter.
    Skrab indmaden ud af kartoflerne med en ske og kom det i en skål. Mos det let, og bland det med baconblandingen og hakket persille. Smag til med salt og peber.
    Kom fyldet tilbage i de udhulede kartofler og drys med revet ost.
    Bagte kartofler med fyld
    Bag kartoflerne i 10-15 minutter ved 200 grader varmluft. 
     
    De er nu klar til servering.

Noter

Serverer du de bagte kartofler med fyld som hovedret beregnes to kartofler per person. 

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.