Bærcrumble (bålmad)

Bærcrumble (bålmad)

45 min
30 min
4  personer
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
✅Lækker sød og syrlig bærcrumble - tilberedt over🔥bål.✅Vi har opskriften fra bogen: "Bålkogebogen - smagfulde naturoplevelser for hele familien", skrevet af Jon Lindberg, der skriver følgende om opskriften:
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker sød og syrlig bærcrumble - tilberedt over bål.

Vi har opskriften fra bogen: "Bålkogebogen - smagfulde naturoplevelser for hele familien", skrevet af Jon Lindberg, der skriver følgende om opskriften:

"En crumble er en tærte bagt med dejen oven på fyldet, og så er dejen tilmed bare smuldret henover. Det gør den meget nemmere end en almindelig tærte, både at forberede i det fri og tilberede på bålet. I og med at dejen er øverst, kan du nemt holde øje med, hvornår den er sprød og klar til servering. Prøv alligevel at have lidt is i maven, og løft ikke for ofte på låget. Dermed holder du mest mulig smag, saft og kraft nede i gryden. Og husk, det er bålmad, så et brændt hjørne af dejen er stadig bestået!"

Opskriften kræver en "Dutch Oven" eller en støbejernsgryde med låg og en skovl eller andet til at flytte gløder.

Bærcrumble (bålmad)

Ingredienser
200 g Havregryn
100 g Smør
  Honning (1 lille glas lynghonning)
1⁄2 kg Bær (friske bær fra skov, hede eller have)
Vejledning

Tænd et pagodebål eller et pyramidebål, og lad det brænde ned til gløder.

Skær smørret i tern, og smuldr det sammen med havregryn og et par skefulde honning.

Læg bær i bunden af gryden.

Gem en håndfuld til pynt.

Hvis bærrene er syrlige, eller du har en sød tand, så fordel lidt honning over bærrene.

Smuldr havregrynsdejen over bærrene, og sæt låget på gryden.

Skrab gløderne ud til siderne, og stil gryden midt i bålet.

Læg gløder på låget, og fordel nogle rundt om gryden. 

Bag crumblen, til dejen er sprød og bærrene kogt ud.

Det tager ca. 30 minutter.

Lad den køle lidt af, og spis den med de friske bær på toppen.

Servér gerne creme­fraiche eller græsk yoghurt til.

Bærcrumble (bålmad)

Om forfatteren
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
Bio
Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
10 min
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier