Æblelagkage

Æblelagkage

10 min
40 min
8  personer
Profile picture for user MickiCheng
MickiCheng
Amatør
✅MUUUMS! SE LIGE HER!! 🤩🤩 Jeg har lige bagt min fortolkning af en klassisk æblekage - her med mazarinbund, æblekompot og en fløjlsblød Gold-chokoladecreme!! 🍏🍎 Lyder det ikke bare lækkert?! Den smager i hvert fald mega godt!! 🎉🎉
Om opskriften
Beskrivelse

MUUUMS! SE LIGE HER!!

Jeg har lige bagt min fortolkning af en klassisk æblekage - her med mazarinbund, æblekompot og en fløjlsblød Gold-chokoladecreme!! 

Lyder det ikke bare lækkert?!

Den smager i hvert fald mega godt!!

Opskriften er til 8 personer, hvis du som jeg, bager den i Ø21/22 forme.

Æblelagkage

Æblelagkage

Ingredienser
Mazarin:
250 g Marcipan (revet)
200 g Sukker
250 g Smør (blødt)
3 Æg
100 g Mel
1 knsp Salt
Æblekompot
3 Husblasblade
500 g Æbler (skrællet og skåret i tern)
5 spsk Sukker (op til 6 spsk.)
  Citronsaft
1 Vaniljestang
Gold-creme
250 g Karamel chokolade (Gold)
5 dl Piskefløde
2 Husblasblade
Pynt
100 g Karamel chokolade (Gold)
  Pynt (Crisp-pearls & Guldflager)
Vejledning

Mazarin

Pisk revet marcipan, blødt smør og sukker godt sammen.

Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt imellem.

Sigt mel og salt i dejen og vend det sammen.

Kom dejen i en smurt springform med bagepapir i bunden og bag ved 180 grader almindelig ovn i cirka 40 minutter.

Tag kagen ud, lad den køle helt og kom den på fad med bagering og kageplast.

 

Æblekompot

Kom æblestykkerne i en gryde og kog op med sukker, skrabet vaniljekorn, den tomme stang og 2 spsk vand.

Udblød husblas i koldt vand.

Lad kompotten koge godt ind så en del af væden fordamper.

Mos eller blend æbler let.

Smag til med citronsaft og mere sukker.

Smelt husblas i kompotten.

Lad den svale til stuetemperatur og kom den oven på mazarinen.

Stil kagen på køl til kompotten har sat sig.
 

Gold-creme

Udblød husblas i koldt vand.

Smelt chokoladen i mikroovnen og varm fløden op i en gryde.

Smelt husblas i fløden og overhæld chokoladen med fløden.

Lad det stå 2-3 minutter.

Rør sammen til en blank og lækker chokoladefløde.

Kommes i frysepose og køles ned til 5 grader på køl.

Kom den afkølede chokoladefløde i en skål og pisk den op til den bliver luftig og fast.

Pas på den ikke skiller!

Kom cremen i en sprøjtepose med en stjernetylle.


Pynt

Temperer chokoladen, lav flot pynt eller fordel det tyndt på et stykke bagepapir.

Bræk stykker af chokoladen, når den har sat sig.
 

Samling

Fjern ring og plast fra kagen og sprøjt chokoladecremen på.

Pynt med chokoladestykker, pearls og guld.

God fornøjelse med det 🤩🤩

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Om forfatteren
Profile picture for user MickiCheng
MickiCheng
Amatør
Bio
Micki elsker kage, søde sager og alt godt inden for bagværk. Selvom Micki er god til at svinge kagerullen i køkkenet, nyder han også en god, hjemmelavet bearnaise og tykke, friterede fritter! Og en god, rød bøf!
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
2 t
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier