Æbleboller med banan

Æbleboller med banan

1 t, 20 min
15 min
8  boller
Profile picture for user Katrine
Katrine
Lækre, søde boller til morgenmad, brunch eller fødselsdag. Smager hen af kage - dog uden at være det! Et skønt alternativ til smørboller m.v.
Om opskriften
Beskrivelse

Hvis du er kørt lidt træt i de almindelige smørboller, bamseboller eller lignende, så er disse boller give lidt lækker variation!

Æbleboller med banan

De er helt perfekte til morgenbordet, til brunchen, til fødselsdagsboller - som et alternativ til de traditionelle rosinboller.

Det, der gør disse boller så specielle er, at de smager lidt hen af kage, dog uden at være det. Og så er de både bløde, luftige og saftige - og bare virkelig lækre.

Æbleboller med banan

De er faktisk forholdsvis "fedtfattige", og så kan de sagtens nydes præcis som de er - de er dog også VIRKELIG gode med smør!

 

Æbleboller med banan opskrift

Æbleboller med banan

 

Ingredienser
150 g Vand
1 Æble
1⁄4 Citron (saften herfra)
2 Bananer
1⁄2 dl Rosiner
25 g Gær
45 g Sukker
1 spsk Kanel
1⁄2 spsk Salt
60 g Grahamsmel (eller rugmel)
250 g Hvedemel
  Æg (til pensling)
Vejledning
  1. Riv æblet groft og mos bananerne. Du kan også hakke rosinerne fint, hvis du ikke er så vild med rosiner i brød. På den måde får du stadig den gode smag fra rosinerne, men uden at få oplevelsen af store, bløde rosiner.
  2. Kom alle ingredienser (pånær hvedemel og æg) i en skål og rør det sammen. Jeg brugte min røremaskine.
  3. Tilføj lidt efter lidt hvedemelet, indtil dejen hænger sammen.
  4. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 30 - 60 minutter.
  5. Del den nu forhævede dej i 8 stykker og form dem til boller.
  6. Sæt bollerne til efterhævning i 30 minutter.
  7. Pensl bollerne med æg. Du kan også bruge vand eller kaffe i stedet til penslingen.
  8. Bag bollerne i 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.
  9. Lad bollerne afkøle lidt og servér.
Om forfatteren
Profile picture for user Katrine
Katrine
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier