Konfirmation

I starten blev konfirmationen anset for noget meget alvorligt og noget af det vigtigste, i den unges liv. Det var her, hvor man skulle bekræfte sin tro på Gud, som var blevet afsagt i dåben. I 1500-tallet blev der i Reformationen lavet en lov, som forbød firmelse. Man skulle altså ikke bekræfte sin tro på Gud.

I løbet af de næste par århundrede kunne man fornemme, at der var gået noget tabt. Firmelsen blev derfor genindført. Til gengæld gik det helt over i den anden boldgade, hvor det blev en påtvunget pligt. Alle skulle simpelthen både døbes og konfirmeres. Og for at blive konfirmeret, skulle man kunne bestå en kundskabsprøve, som siges ikke at have været særlig nem.

Valgte man at lade være med at tage denne kundskabsprøve, blev man simpelthen sendt i fængsel. Oven i dette, så kunne man ikke få lov til at blive gift, hvis ikke man havde bestået sin kundskabsprøve som 19-årig, og man blev heller ikke anset for at være reel nok til at kunne være vidne eller stå fadder.

Konfirmationen var essentiel for at kunne fungere i samfundet

Når kundskabsprøven var bestået, modtog man en konfirmationsattest. Dette stykke papir var utroligt vigtigt, for uden dette, kunne man ikke få en skudsmålsbog. Det var heri, ens arbejdsgiver skrev kommentarer om ens evner og denne bog skulle medbringes, hvis man forlod sognet. Den fungerede altså som en slags kombination af CV og pas og straffeattest. Den indeholdt alle relevante oplysninger om vedkommende. Denne skudsmålsbog blev først officielt udfaset i starten af 1900-tallet.

I 1800-tallet skulle forældrene betale præsten for at undervise deres børn, og de skulle betale ekstra for undervisning, hvis børnene ikke bestod.

Først omkring 1900-tallet begyndte konfirmationen at ændre karakter

I omkring 1900-tallet begyndte begivenheden at ændre karakter mod den konfirmation, vi kender i dag. Man begyndte at feste sammen med familien og gøre det til en positiv begivenhed. Tøjet skiftede fra sorte kjoler, til hvide kjoler, og for drengene ligeledes noget mere festligt outfit. Der opstod hjælpefonde, som hjalp trængte familier økonomisk.

Folket begyndte at gøre op med den kirkelige konfirmation, og der startede borgerlige konfirmationer. Dette var meget billigere end den kirkelige handling. I 1970´erne opgav foreningen for borgerlige konfirmationer at eksistere, da der ikke længere var tilhængere af det.

Non-firmation eller konfirmation

Nu om dage kan afløseren af dette kaldes for ”non-firmation”. Det er altså en måde, hvorpå unge kan markere milepælen og afslutningen på barndommen, uden at tro på Gud.

Der bliver derfor afholdt en masse non-firmationer og konfirmationer i dagens Danmark. For mange handler det ikke så meget om Gud og kristendom længere, men om at samle familien og fejre milepælen i barnets liv. Det er en begivenhed, som barnet ser meget frem til, og der lægges mange kræfter og penge i at afholde den.

Den mest anvendte menu sammensætning lyder på suppe, steg og is, eller rejecocktail/tunmousse, steg og is eller kage. Mange vælger den såkaldte ”skrub-af-mad” i form af suppe eller hotdogs. Der er blevet tradition for, at de unge hentes i dyre køretøjer og at eventuelle kager er dekoreret overdådigt, ligesom resten af festsalen.