Interview: Mød den innovative Masterchefvinder Karoline Trier

Interview: Mød den innovative Masterchefvinder Karoline Trier
Indholdsfortegnelse

Den fødte iværksætter på en madmission


Karoline Trier har haft sin madskole siden 2014, men hun blev først almenkendt, da hun i 2016 vandt 2. sæson af ’Masterchef’. Siden dengang er det kun gået fremad for Karoline, og i dag er hendes madskole velkendt, hvor hun tilbyder kurser til alt fra virksomheder, til børn og unge. Og spørger man ind til, hvad hun har af fremtidsplaner, har hun da også et klart svar.


”Jeg har rigtig mange, og vi er faktisk lige flyttet fra et lille lokale på Amager til en større bygning, hvor jeg har fået bygget to store køkkener i. Så jeg har egentlig tænkt at køre videre med det, jeg gør nu bare i noget større skala, men også med nye kurser og samarbejder. Den anden del af fremtidsplanerne er et mere personligt madformidlingsprojekt, hvor det handler om at være et ansigt udadtil og prøve at få folk til at tænke over, hvad de spiser. Jeg tror meget på, at det vi laver, kan være med til at ændre specielt børns fremtidig syn på mad”, siger hun. 


Faktisk har hun lige indgået et samarbejde med Københavns Kommune om at lave kurser for børn og unge på daginstitutioner og skoler, og det er der en særlig grund til.


”På den måde får vi jo mulighed for at følge børnene op igennem deres opvækst. Først i daginstitutionerne og senere i skolerne, så på den måde har jeg også en lidt idealistisk tilgang til madundervisning. Jeg er ret principfast, så når jeg først har en ide, så bider jeg mig fast,” siger hun.


De mange succeser bliver endnu mere imponerende, når man kigger på hendes uddannelsesmæssige baggrund. Hun er nemlig langt hen ad vejen selvudlært.


”Jeg er uddannet indenfor uddannelsesvidenskab, og så har jeg gået lidt på kokkeskole, men det var en kort karriere. Det havde nok været fint for mig at blive uddannet kok, men jeg startede alt for sent. Før jeg var med i ’Masterchef’, var jeg omkring 26 år og lige blevet færdig på universitetet, uden jeg vidste, hvad jeg skulle give mig til. Så jeg startede på kokkeskole og fandt en læreplads, men jeg var et andet sted og havde lyst til selv at bestemme, hvad og hvilken mad jeg skulle lave, og så var jeg allerede begyndt at starte min virksomhed op. Det var et lidt for sent tidspunkt at starte med det”, fortæller hun.


Inden hun startede sin madskole, havde hun prøvet forskellige ting af. Bl.a. prøvede hun at åbne en restaurant og købe en café, mens hun ved siden af underviste på skoler. Derfor var der også to særlige grunde til, at hun gik en helt anden vej, hvilket faldt i tråd med hendes baggrund og passion for mad.


”Den ene handlede om, at jeg kunne definere mit eget liv, og have min egen virksomhed. Jeg har en iværksætter i maven, og det var ret meget det, der drev mig til at starte min egen virksomhed. Den anden del er hele madmissionen, som jeg i en årrække prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne lave en virksomhed ud af. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få det formaliseret eller konkretiseret, men det forenede sig lidt med den uddannelse, jeg havde taget og min egen madpassion”, fortæller hun.


Efter hun startede sin madskole, vidste hun godt, at hun havde en god ide og et godt koncept, men hun manglede at fortælle omverdenen om den. Derfor var der også én bestemt grund til, at hun sagde "ja" til ’Masterchef’.


”Jeg havde virkelig brug for, at vise verden den madskole jeg havde, og hvilken person jeg var. Det var faktisk hovedargumentet. Jeg havde lige startede den, og havde et rigtig godt koncept, men var virkelig dårlig til at sælge det. Så det var en god måde at få lidt taletid på og vise andre, hvad det var jeg gik og lavede. Så det handlede meget om branding, men det gav mig også meget at være med, bl.a. følelsen af at jeg var god nok til at have en madskole. Der lå en bekræftelse i det. Så i stedet for en maduddannelse, så fungerede ’Masterchef’ lidt som min validering af mit talent og madkundskaber”, fortæller hun.


Trods hendes deltagelse, var det til tider udfordrende for hende at være med, men hun gjorde det for at promovere sin virksomhed. Derfor var det ikke så meget hendes personlig deltagelse, der var vigtig, men mere at folk skulle få et kendskab til hendes navn og projekt.


”Personligt var det faktisk ikke en ret god oplevelse, for jeg havde det ret svært med det. Min personlighed passede ikke så godt til, at der var et så defineret koncept og et regelsæt man ligesom skulle passe ind i. Jeg synes, det var svært at vise, hvem jeg var i et køkken. Præmissen for programmet er jo de her konkurrencekoncepter, og sådan skal det jo være, så det er ikke en kritik af programmet. Det var jeg indstillet på, men det var stadig svært at brænde igennem - sådan personlighedsmæssigt - fordi det er så veldefineret, hvad man skal lave, og hvordan man skal lave det. Men det er jo klart, for det er jo underholdning, men det var bare lidt vanskeligt for mig at være med i”, siger hun.


Efter hun vandt ’Masterchef’, ændrede hendes professionelle liv sig også. Bl.a. kunne hun mærke at, der kom flere tilmeldinger til madskolen, hvor særligt team-buildingtilmeldinger fik et godt boost. Derudover fik hun også mulighed for at komme ind som kok i ’Go’ Morgen Danmark’, hvor hun kan udbrede sin madmission til et større publikum, og specielt én gruppe har han særlig plads i hendes mission.


”Jeg kan godt lide at undervise både børn og voksne, men et af formålene med min madmission er også at give næste generation et sundt forhold til mad. Derfor bliver børnene også den mest fundamentale og vigtig del af min virksomhed. Så på den måde kan man godt sige, at jeg fokuserer meget på børnene, men de voksne personer jeg møder har tit selv børn, hvor jeg så håber, at det de lærer hos mig også smitter af på dem. Så alle målgrupper er velkomne. Vi adskiller os også meget fra andre, ved at man på vores kurser ikke allesammen står og laver den samme ret, men at man mere er en gruppe, der er sammen om at lave en ret”, siger hun.


Vi spørger – Karoline svarer


Lær én af Danmarks største madtalenter og ivrige iværksætter bedre at kende, når vi stiller hende en række personlige spørgsmål. Du kan bl.a. læse om hendes blære-ret, om der skal insekter i maden, og hvornår hun sidst er blevet imponeret.


Hvordan var det at vinde ’Masterchef’?

Jeg blev superglad. Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, så på den måde var det også rart. Bagsiden af medaljen for mig var, at jeg pludselig var ”hende fra ’Masterchef’”, og det havde jeg egentlig ikke lyst til at være. Jeg ville gerne være mig, som den jeg er, men når man så vinder, så er det lidt det man fortæller folk, og det de vil høre om. Den del havde jeg lidt svært ved at sluge, så jeg havde svært ved at vise det frem. F.eks. at ændre mit profilbillede til mig, der står med Masterchef-forklædet, og så skrive at jeg havde vundet. Det kunne jeg ikke rigtigt. Det er først senere, at jeg har lært at acceptere den del også. Det er ikke en klagesang fra min side af, for jeg var totalt glad for at jeg vandt. Så det hele var lidt en blandet oplevelse for mig, men jeg er glad for, at jeg var med.


Castberg og Mielcke har begge nævnt dig som den store oplevelse igennem 'Masterchef'-sæsonerne. Hvordan er det at få den ros?

Det er totalt dejligt, det er jo en kæmpestor anerkendelse. Så det er da megafedt, og det er jeg virkelig glad for.


Hvad er dit bedste minde fra køkkenet?

De bedste minder jeg har kan lidt deles op i to kategorier. Vi er fire søskende, hvor jeg er den yngste, og ret tidligt skulle vi selv lave mad til familien. Her fik vi et beløb, og så skulle man selv klare indkøb og madlavning. Der kunne jeg få en speciel glæde ved at servere noget for familien, hvor jeg selv havde stået for det hele. Så det med at glæde andre med en god madoplevelse, det bliver ligesom en drivkraft. Det har været fundamentet for mig, både med at finde ud af hvornår mad smager godt, men også alt det andet, som at finde ud af hvordan man skal servere det, og hvad de siger til det. Det er nogen af de tidligste minder, og jeg så det slet ikke som en pligt. Jeg synes det var megafedt! Så jeg fik også lov til at gøre mig mine egne erfaringer, for det var sgu lidt underligt det de fik serveret nogle gange (Smågriner hun, red.)


Er der en ret du bedst lide at lave?

Nej ikke rigtigt, for noget af det der driver mig, er mere en idé om noget, jeg har lavet engang. Så jeg laver meget lidt det samme. Jeg trives ikke så godt med trivialiteter.


Har du en blære-ret?

Det er nok noget i det søde køkken, som også var det, jeg startede med, og som nok er min spidskompetence. Jeg har lidt en svaghed for grøntsager i desserter, som jeg synes er lidt sjovt, fordi man ofte kan blive lidt overrasket. Jeg har været virkelig glad for lave en jordskokke-is, som faktisk er en parfait, med saltkaramel, som jeg synes er en simpel og nem ret, men som altid imponerer helt vildt meget.


Har du en nemesis i køkkenet?

Jeg er virkelig ikke kødspiser, så jeg skal tage mig sammen, hvis jeg skal stege en bøf. Jeg køber ikke kød selv, og beskæftiger mig generelt ikke med ting, der kommer fra dyr. Men det har nok også noget at gøre med motivationen, for jeg kan godt stege en bøf, men gider sgu ikke rigtigt. Jeg synes, ikke det er særlig sjovt, og derfor tror jeg heller ikke, at jeg er så god til det (Griner hun, red.).


Beskæftiger du dig så mest med vegetariske retter? Og hvorfor?

Ja og madskolen er stort set vegetarisk, bortset fra det ene hotdogkursus vi har, som har været der helt fra start af. Vi kan godt bruge bacon som et krydderi eller have en mindre fiskehovedret, men ellers er vi faktisk primært vegetariske, og det er jeg også privat. Det er der flere årsager til. For det første er det bedre for klimaet, og for det andet er det lidt den vej fremtidens madlavning, går hen imod. Jeg synes godt det kan være lidt nonsens at lære børn at lave kødretter, for det kommer de slet ikke til på samme måde, når de selv bliver voksne. Så det handler også om at lære dem et grundkøkken, som ikke omhandler kød i forskellige afskygninger. Hvis man fra en tidlig alder kan beherske madlavning med grøntsager, så tror jeg man står langt stærkere ude i fremtiden.


Hvordan har du det så med at bruge insekter i køkkenet?

Dårligt, virkelig dårligt (Griner hun, red.). Det skræmmer mig helt vildt, og jeg bryder mig slet ikke om det, og kan slet ikke lide den slags. Men det kan godt være, at jeg en dag skal træde ind på den arena, men indtil videre synes jeg, at det går fint med kun at bruge grøntsager og mejeriprodukter i køkkenet. 


Har du så et yndlingskøkken du henter inspiration fra?

Jeg tror overvejende, at jeg lader mig inspirere mest af det klassiske nordiske køkken, for jeg er meget orienteret imod Norden i forhold til råvarevalg. Og så giver det i nogen grad mening, at det også er det køkken, man laver mad ud fra. 


Hvilken råvare er så din yndlings?

Jeg kan bedst lide løg, i næsten alle afskygninger. Porrer, ramsløg, hvidløg, skalotteløg, ja you name it. Det eneste der er lidt irriterende ved løg er, at de er svære at bruge i desserter, og jeg kan jo virkelig godt lide at lave desserter. Så jeg bruger det mest i det salte køkken, hvor det i dessertkøkkenet giver mest mening at bruge en rødbede. Der er også noget ved farven på en rødbede, som er virkelig tiltalende i det søde køkken. Den er taknemlig at arbejde med, og så er det en sej råvare, for den kan bare så mange ting. Jeg har prøvet at bruge løg i det søde køkken, men der har det lidt været nogen semi-søde retter. Så f.eks. en løg-tarte tatin, med en creme af blåskimmelost. Jeg har også lavet en mælke-is med ristet løg på, så man kan godt eksperimentere med det. Fermenteret hvidløg kan man også bruge i det søde køkken, men det er lidt en gråzone. Det er mere mellemretter eller osteretter, end egentlige desserter.


Har du en livret?

Jeg tror, at min livret er de retter, jeg ikke selv gider at lave, eller de retter som jeg ikke kan finde ud af at lave. Generelt kan jeg virkelig godt lide, at folk laver mad til mig, og der er jeg egentlig ligeglad med, om det er naboens halvsjaskede bolognese. Jeg synes, det er ret sjovt at komme hjem til nogen og spise, for det de laver, fortæller ret meget om, hvem de er som personer.


Hvor og hvornår er du sidst blevet imponeret?

Jeg elsker at være ude at spise og lade mig inspirere, men sidst jeg blev imponeret var, da min 5-årige søn lavede en spejlægstoast til mig. Den var stegt i rigtig meget smør og så med brødet på panden, og spejlæg og porrer ovenpå. Der var jeg virkelig stolt, og det blev jeg lidt imponeret af. Noget af det jeg bedste ved den oplevelse, var det stolte blik han havde i sine øjne, og det kunne jeg bare genkende fra min egen barndom. Altså glæden ved at servere noget for andre. Og hvem kan ikke lide et toastbrød stegt i rigtig meget smør? Det er da virkelig lækkert (Griner hun, red.). 


Har du en yndlingsrestaurant?

Jeg har selvfølgelig nogle yndlingssteder med store madoplevelser, men jeg bliver faktisk mere imponeret over min lokale Bistro ’Essen’, som ligger her i Brønshøj. Her laver de god hverdagsmad, hvor hende der har den, gør sig lidt mere umage i forhold til andre. Hun får en sending råvarer ind fra lokale, spændende leverandører og laver simpel, supervelsmagende og inspirerende mad ud af dem hver dag. Det smager altid hammergodt. En virkelig fin lille butik, med rigtig god mad og lækre råvarer.


Har du så en guilty pleasure?

Jeg drikker virkelig meget kaffe, altså god kaffe - hele tiden. Jeg har en rigtig god espressomaskine, og jeg drikker sjældent andet end americano.


Hvilken type kniv bruger du mest?

Jeg bruger faktisk en kniv fra H.W Larsens eget mærke, som jeg er rigtig glad for, og som jeg synes er til at komme i nærheden af prismæssigt. Jeg går dog ikke vildt meget op i det. Jeg tror nok, at den hedder ’Senjen’, og er en 20cm kokkekniv, som til prisen er ret god. Tror jeg har givet 1500,- for den, og den bruger jeg primært til grøntsager, men den dur egentlig til de fleste opgaver.


Hvilket mærke er dine knive?

Jeg har ret mange forskellige. Jeg har et par stykker fra ’Tojiro’ og så har jeg den kniv fra ’Senjen’, og udover dem har jeg alt muligt random.


Har du en køkkenmaskine, der er din favorit?

Det er en røremaskine, fordi alle de andre ting, dem kan man godt komme igennem uden maskiner, men hvis man skal ælte en dej, så får man hurtigt at resultat ud af det. Derudover er den også god til at piske en god æggesnaps, så man slipper for at bruge en elpisker. Man får et ordentligt resultat ud af det, samtidig med at man har hænderne fri til at lave noget andet imens. Yndlingsmærket er selvfølgelig ’Teddy’.


Er der så en køkkenmaskine du et anstrengt forhold til?

Jeg har et anstrengt forhold til ’Thermomixeren’, selvom jeg selv har en. Den er på samme tid gal og genial, man skal bare lige lære, hvad den er genial til, som f.eks. legeringer, urteolier osv. Men altså, at begynde at kog ris og dampe grøntsager i den er helt galt. Jeg tror, at jeg har det svært ved, at man har en maskine, hvor mange tænker, at man kan lave alt mad nede i den. Nogen skambruger den til alle mulige ting, der bare giver mere mening at lave på traditionel vis. Og så synes jeg ikke, at den har den bedste blenderfunktion - hvis det er det man bruger den til - isoleret set. Men fordi jeg synes at blenderfunktion ikke er optimal, så skal jeg bruge en anden blender ved siden af, og så begynder det at blive en lidt dyr fornøjelse. Så jeg har det lidt ambivalent med den, for nogle gange synes jeg, den er ret smart, men jeg synes også at den er lidt latterlig indimellem. 


Kan du nævne de tre vigtigste teknikker du bruger i et køkken, som andre kan få gavn af?

Lær sæsonenes simple råvarer at kende og brug dem når de er ved hånden. Du får så meget hjælp smagsmæssigt af friske danske råvarer, at du ikke behøver ret meget andet for at lave velsmagende mad - tænk bare på nye danske kartofler med en klat smør og lidt krydderurter!


En anden ting jeg vil sige er, at man kan få stor gavn ud af at sylte ting, og så er det faktisk ret nemt og megalækkert. Man skal bare putte sine grøntsager ned i noget sukker og eddike, og det er en god måde at bruge f.eks. grøntsagsrester på. Derudover synes jeg også, at der er nogle gode pointer i at sylte, fordi der bekæmper madspild, og på den måde er godt for miljøet. Det kan holde sig i lang tid, og er virkelig nemt at komme i gang med. Og så kan det gøre en stor forskel i din burger eller i salater.

En sidste ting jeg vil nævne er, at man skal prøve sig frem og lave andre ting med de forskellige råvarer. F.eks. hvordan man kan bruge en rødbede til andet end bare at bage den i ovnen. Så på måde kan man få meget ud af at gå på opdagelse, i de råvarer man har tilgængelig.


Hvilke grundretter/råvarer er de vigtigste at beherske?

Jeg synes, det allervigtigste er at kende til de danske råvarer, og hvornår de er i sæson. Ligesom man bør lære at kende og udforske de forskellige grøntsager og frugter i forhold til hvad de kan, og hvilke mulighed de giver til ens egen madlavning.

 
Er der noget, folk næsten altid laver/gør forkert i køkkenet, som du tænker kan gøres bedre?

Man skal huske at smage sin mad til!. Tit har man gjort det helt rigtige med et måltid, men hvis det ikke er saltet nok, kan det ødelægge det hele. Det kan gøre en kæmpe forskel - også på den almindelige hverdagsmad - at den er smagt til. Det er simpelt at øve sig i at smage til med salt, surt, bitter og umami.


Faktaboks

Navn Karoline Trier

Alder: 33

Bopæl: Brønshøj

Job: Selvstændig

Firma: KarolineTrier.dk

Karoline udbyder et væld af spændende kurser, opskrifter og idéer til alle aldre og til alle arrangementer. Ønsker man en sjov og anderledes julefrokost, tilbyder hun f.eks. et julefrokostkursus. Der er også mulighed for sommerskolekursus eller et online flødebollekursus.

Du kan følge Karoline og hendes arbejde på Instagram under @karolinetrier_madskole eller på hendes hjemmeside https://karolinetrier.dk/

Kategori