Hvilke smage passer godt sammen?

Hvilke smage passer godt sammen?
Indholdsfortegnelse

At sammensætte smage

Vi er som bekendt store fortalere for, at man tillader sig selv at lege og eksperimentere med sin madlavning, både hvad angår teknikker og smagskombinationer. Der er dog heller ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang.

Der er næppe nogen tvivl om, at chokolade og kaffe er noget nær et match made in heaven. Dette udnytter vi igen og igen i alskens kage, konfekt og andet sødt. De senere år har vi desuden erfaret, at også lakrids kan noget, i særdeleshed kombineret med hindbær. Men hvilke andre fødevarer passer ellers godt sammen?

Det skal vi se nærmere på nu. Du kan bruge denne guide som inspiration til både det søde og det salte køkken samt til at mikse spændende drinks og cocktails.

 

Hvorfor er food pairing vigtigt?

De fleste af os kender til de fem grundsmage og hvorfor de er så vigtige at tage højde for, når vi sammensætter et rigtig godt måltid. Vi ved, at en kombination af både sødt, salt, surt, bittert og umami giver den ultimative smagsoplevelse. Har du først styr på dette, er du ret godt kørende.

Der er dog også andre redskaber, det kan være smart at have klar i sin værktøjskasse, når man skal skabe spændende madoplevelser - blandt andet hvilke fødevarer, der generelt går rigtig fint hånd i hånd. Du kan kalde dem "sikre", men faktum er, at de gør noget godt for hinanden og spiller super godt sammen. Dette kaldes også food pairing.

At visse fødevarer passer særligt godt sammen, er bestemt ikke tilfældigt, og foodpairing er næsten en større videnskab, der forskes mere og mere i.

 

Teorien bag food pairing

Man kan sige, at forståelsen for de fem grundsmage er det helt grundlæggende, når vi taler velsmag. Når du eksempelvis smager kødsovsen til, er det vigtigt, at alle fem grundsmage i ét eller andet omfang er repræsenteret. Derudover kan du vælge at fremhæve eller nedtone nogle grundsmage ved at tilføje andre.

Foodpairing derimod handler om at kombinere to eller flere fødevarer på en måde, som skaber helt nye smagsoplevelser. Det er på en måde den mere kreative og kunstneriske del af madlavning. Har du nogensinde set tegnefilmen Ratatouille? Her ser vi faktisk et par eksempler på netop food pairing og hvad det kan.


Food pairing handler langt hen ad vejen om at kombinere fødevarer med fælles smagsaromaer. Dette er naturligvis ikke universelt for at skabe spændende smagskombinationer, for vi ser jo også eksempler på fødevarer, der snarere komplementerer hinanden, fordi de netop har vidt forskellige smagsprofiler.

Teorien bag food pairing går dog på, at des flere fællestræk, der er i smagene, des bedre fungerer de sammen.

Årsagen til, at kaffe og chokolade passer så godt sammen, skal altså findes i, at de begge indeholder den samme kemiske forbindelse. At kombinere fødevarer med de samme kemiske forbindelser er angiveligt noget, vi i den vestlige verden er særligt glade for. Skal man tro dette, er der visse mere eller mindre kontroversielle fødevarekombinationer, du kan forsøge dig med - hvis du altså tør. Var det måske noget med hvidløg og kaffe? Eller kan vi friste med lidt kaviar med hvid chokolade? Sidstnævnte er faktisk en kombination, der sværges til inden for molekylær gastronomi.

Alkohol og frugt er to andre komponenter, der deler visse smagskarakteristika, og det er derfor ikke så underligt, at frugtige cocktails såsom Aperol Spritz, Gin Hass, Mai Tai og Bramble er særligt delikate.

 

Et jordbærs aromaprofil

Fødevarernes kemiske forbindelser - eller aromaprofiler, om man vil - er hele fundamentet for food pairing.

Tager vi jordbærret som eksempel, indeholder dette mange forskellige aromaer, om end det kun er et par af dem, der reelt set opfanges af vores sanser. Et jordbærs aromaprofil er cirka 60% "frugtig". Resten er primært "ostet" med en snert af "grønt", "ristet" og "citrus".

Dette betyder, at jordbær passer særdeles godt sammen med parmesan (som har en kraftig "ostet" profil) og chokolade (som har en "ristet" profil).

 

Gode smagskombinationer

  • Jordbær og parmesan

  • Jordbær og mørk chokolade

  • Hindbær og lakrids

  • Hvid chokolade og brombær

  • Hvid chokolade og hindbær

  • Appelsin og hindbær

  • Gedeost og pære

  • Jordbær og balsamico

  • Gedeost og honning

  • Hytteost og ananas

  • Papaya og lime

  • Mango og chili

  • Vandmelon og feta

  • Gulerod og honning

  • Vindruer og creme fraiche

 

Sådan kan du kombinere fødevarerne

Du kan bruge følgende oversigt som en form for opslagsværk til både det søde og det salte køkken samt til at mikse cocktails.

Skal du for eksempel bage en banankage, vil du herunder se, at enten kanel, ingefær, lime eller rom, er ingredienser, du kan overveje at tilføje for at gøre smagsoplevelsen mere nuanceret og interessant. Rigtig god fornøjelse.

Jordbær

Frugt & Grønt

  • Banan
  • Hyldeblomst
  • Rabarber

Chokolade

  • Mørk chokolade
  • Hvid chokolade

Nødder

  • Valnødder

Ost

  • Gedeost
  • Hvid cheddar
  • Ricotta
  • Hytteost

Alkohol

  • Champagne
  • Rom

Krydderier m.v.

  • Vanilje
  • Koriander
  • Mynte

 

Hindbær

Frugt & Grønt

  • Abrikos
  • Citron
  • Lime
  • Rabarber
  • Nektariner
  • Fersken
  • Blomme

Chokolade

  • Hvid chokolade
  • Mørk chokolade

Nødder

  • Mandler
  • Hasselnødder

Ost

  • Flødeost
  • Parmesan

Alkohol

  • Mørk rom
  • Tequila
  • Sød rødvin
  • Champagne

Krydderier m.v.

  • Lakrids
  • Kanel
  • Ingefær
  • Mynte
  • Timian
  • Vanilje

 

Banan

Frugt & Grønt

  • Jordbær
  • Blåbær
  • Kirsebær
  • Kokos
  • Citron
  • Lime

Chokolade

  • Mørk chokolade

Nødder

  • Hasselnød
  • Macademia
  • Cashewnødder

Ost

  • Mascarpone

Alkohol

  • Rom
  • Madeira

Krydderier m.v.

  • Ingefær
  • Karamel
  • Kanel
  • Kaffe

 

Æble

Frugt & Grønt

  • Appelsin
  • Citron
  • Lime
  • Mango
  • Kirsebær
  • Tranebær

Chokolade

  • Mørk chokolade

Nødder

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Valnødder

Ost

  • Gouda (til syrlige æbler)
  • Brie/Camambert (til syrlige æbler)
  • Cheddar (til søde æbler)

Alkohol

  • Rom
  • Madeira
  • Vermouth

Krydderier m.v.

  • Kanel
  • Kardemomme
  • Rosmarin
  • Ingefær
  • Karamel

 

Citron

Frugt & Grønt

  • Pære
  • Kirsebær
  • Kokos
  • Fersken
  • Blommer

Chokolade

  • Hvid chokolade

Nødder

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Valnødder

Ost

  • Milde oste (f.eks. mozzarella)

Alkohol

  • Rom
  • Vodka
  • Moscato

Krydderier m.v.

  • Basilikum
  • Persille
  • Sort peber
  • Kardemomme
  • Ingefær
  • Mynte
  • Rosmarin
  • Vanilje
  • Timian

 

Appelsin

Frugt & Grønt

  • Banan
  • Kirsebær
  • Tranebær
  • Figen

Chokolade

  • Mørk chokolade

Nødder

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Valnødder

Ost

  • Ricotta
  • Camambert
  • Mascarpone

Alkohol

  • Amaretto
  • Tequila
  • Vodka
  • Grenadine

Krydderier m.v.

  • Anis
  • Basilikum
  • Timian
  • Mynte
  • Rosmarin
  • Vanilje
  • Kanel
  • Kaffe
  • Ingefær

 

Vanilje

Frugt & Grønt

  • Kirsebær
  • Banan
  • Brombær
  • Blåbær
  • Kokos
  • Grape
  • Citron
  • Vandmelon
  • Appelsin
  • Pære
  • Hindbær
  • Jordbær

Chokolade

  • Mørk chokolade
  • Hvid chokolade

Nødder

  • Mandler

Ost

  • Flødeost

Alkohol

  • Vodka
  • Whisky
  • Gin
  • Rom

Krydderier m.v.

  • Ingefær
  • Kastanje
  • Kanel

 

Kokos

Frugt & Grønt

  • Banan
  • Ananas
  • Mango
  • Lime
  • Passionsfrugt
  • Dadler
  • Hyldeblomst
  • Syltede agurker

Chokolade

  • Mørk chokolade

Nødder

  • Mandler
  • Paranødder

Ost

  • Feta

Alkohol

  • Shiraz
  • Champagne
  • Rom

Krydderier m.v.

  • Basilikum
  • Karamel
  • Koriander
  • Mynte
  • Kardemomme
  • Vanilje
  • Honning

 

Hvid chokolade

Frugt & Grønt

  • Brombær
  • Hindbær
  • Citron
  • Appelsin
  • Jordbær
  • Abrikos
  • Tranebær

Nødder

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Cashewnødder
  • Macademia

Ost

  • Flødeost
  • Brie

Alkohol

  • Champagne og andre tørre, mousserende vine
  • Riesling
  • Bailey's

Krydderier m.v.

  • Lakrids
  • Grøn te (særligt Matcha)
  • Agave
  • Kardemomme
  • Wasabi
  • Saffran
  • Kaviar

 

Mælkechokolade

Frugt & Grønt

  • Jordbær
  • Hindbær
  • Kokos
  • Appelsin
  • Avocado
  • Æble

Nødder

  • Hasselnødder
  • Pekannødder
  • Peanuts
  • Cashewnødder
  • Sesamfrø

Ost

  • Hvid ricotta
  • Brie
  • Gedeost

Alkohol

  • Rom
  • Frugtige rødvine (f.eks. Pinot Noir)
  • Prosecco
  • Lyse øl og pilsnere

Krydderier m.v.

  • Karamel
  • Honning
  • Lavendel
  • Sort te
  • Kaffe
  • Havsalt
  • Bacon
  • Karry
  • Chili
  • Chai-te

 

Mørk chokolade

Frugt & Grønt

  • Appelsin
  • Kokos
  • Jordbær
  • Chili
  • Citron
  • Banan
  • Kirsebær
  • Vindruer
  • Mango
  • Oliven

Nødder

  • Peanuts
  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Sesamfrø

Ost

  • Gedeost
  • Blåskimmel

Alkohol

  • Kraftig rødvin med frugtige noter (f.eks. Merlot, Shiraz, Zinfandel, Bourdeaux
  • Amaretto
  • Rom
  • Cognac
  • Cointreau
  • Grand Marnier
  • Kahlua
  • Mørk øl (f.eks. stout)

Krydderier m.v.

  • Kaffe
  • Lakrids
  • Bacon
  • Vanilje
  • Mynte
  • Kanel
  • Ingefær
  • Havsalt
  • Karamel
  • Sort peber
  • Earl Grey
  • Chili

 

Kylling

Frugt & Grønt

  • Abrikos
  • Pære
  • Nektariner
  • Ananas
  • Vindruer
  • Banan
  • Fersken
  • Lime
  • Citron

Chokolade

  • Mælkechokolade

Nødder

  • Mandler
  • Cashewnødder
  • Peanuts

Ost

  • Brie
  • Mozzarella

Krydderier m.v.

  • Ingefær
  • Soya
  • Basilikum
  • Gurkemeje
  • Persille
  • Kanel
  • Timian
  • Cola

 

Svinekød

Frugt & Grønt

  • Fersken
  • Æble
  • Figner
  • Blomme
  • Granatæble

Chokolade

  • Mørk chokolade

Ost

  • Blåskimmel
  • Mozzarella
  • Cheddar
  • Friskost

Krydderier m.v.

  • Fennikel
  • Ingefær
  • Sennep
  • Paprika
  • Rosmarin
  • Koriander
  • Spidskommen
  • Chili

 

Oksekød

Frugt & Grønt

  • Blåbær
  • Tranebær
  • Kiwi
  • Cantaloupe
  • Kirsebær
  • Mango
  • Abrikos
  • Ananas
  • Svesker

Chokolade

  • Mørk chokolade

Krydderier m.v.

  • Kardemomme
  • Kanel
  • Chili
  • Sennep
  • Kanel

 

Bacon

Frugt & Grønt

  • Abrikos
  • Figen
  • Dadler
  • Svesker
  • Banan

Chokolade

  • Mørk chokolade
  • Mælkechokolade

Nødder

  • Peanuts

Ost

  • Gorgonzola

Alkohol

  • Sauvignon Blanc
  • Lyse øl og pilsnere
  • Brown ale
  • Whisky

Krydderier m.v.

  • Agave
  • Vanilje
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier