x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Gyldne tider for måltidskasse-leverandører

SPONSORERET INDHOLD | 6. juli 2021

For langt de fleste virksomheder har COVID-19 været en modstander, men sådan har det ikke været for leverandører af måltidskasser. Her har COVID-19 ligefrem været en medspiller. 

I omkring halvandet år har vi danset dansen med COVID-19, hvilket i lange perioder har ført til markant anderledes samfundsmæssige forhold end dem, som vi førhen har været vant til.

Vi har for eksempel været underlagt en masse restriktioner og til tider levet i et delvist lukket samfund, hvilket har været hårdt for mange brancher, men ikke alle. 

En af undtagelserne af måltidskasse-branchen, hvor flere af de førende leverandører har formået at vækste deres omsætning i løbet af regnskabsåret 2020 – et år, hvor COVID-19 gjorde sit indtog i marts måned.

Et eksempel herpå er RetNemt, der i 2020 havde en omsætning på 26.411.000 kroner mod 20.355.000 kroner året forinden.

En lignende vækst ses hos Aarstiderne, der for nyligt meldte ud, at de havde præsteret en omsætningsmæssig vækst på omkring 20 % fra 2019 til 2020. 

 

Boom i interesse for måltidskasser

Kigger vi på danskernes Google-adfærd de seneste år, kan vi også notere, at der har været et boom i søgninger, der relaterer sig til måltidskasser

I januar 2020 var der – ifølge søgeordsanalyse-værktøjet Ahrefs – omkring 20.000 Google-søgninger på ordet ’måltidskasser’ og 1.500 Google-søgninger på ordet ’måltidskasse’. 

I samme måned i 2021 var antallet af månedlige Google-søgninger på disse ord henholdsvis omkring 44.000 og 3.400. 

 

Undersøgelse indikerer, at COVID-19 har spillet afgørende rolle for væksten

Selvom vi danskere på intet som helst tidspunkt har været afskåret adgang til fødevarebutikker under COVID-19-krisen, så er det alligevel ganske sandsynligt, at de samfundsmæssige forhold, som vi alle har levet under det seneste halvandet år, har været gunstige for måltidskasse-leverandørerne. 

Denne hypotese forstærkes af en undersøgelse, som Landbrug og Fødevarer står bag
I undersøgelsen, som blev udgivet i januar 2021, angav 18 % af de i alt 503 respondenter nemlig, at COVID-19-krisen havde spillet en aktiv rolle i forhold til, hvorfor de havde købt eller i hvert fald overvejet at købe en eller flere måltidskasse(r).

 

Flere nye leverandører har grebet chancen

Når en branche har medvind, fører dette ofte til vækst i antallet af leverandører/forhandlere inden for nichen, og på dette område har måltidskasse-nichen da heller ikke skuffet. 

Eksempelvis er både HelloFresh og Gaia Madservice, som må siges at være relativt veletablerede løsninger, først blevet en del af måltidskasse-udbuddet inden for de seneste to år. Derudover har der i løbet af særligt det seneste år været en eksplosiv vækst i antallet af portaler, der sammenligner måltidskasser og rådgiver herom. 

Skriv en kommentar