Siden 1950’erne har danskerne halveret deres forbrug af kartofler. Det er en udvikling, som vi gerne vil vende, fordi kartoflen trods flere år i særligt ’sundhedsskammekrogen’, har mange gode egenskaber at bidrage med til både sund og ikke mindst bæredygtig mad.
Vidste du at…
- Kartoflen er en meget bæredygtig fødevare, når vi kigger på dens klimaaftryk. En dansk kartoffels klimaaftryk (fra mark til supermarked) er 0,2 kg CO2-ækv. pr. kg. Klimaaftrykket for ris er til sammenligning 3,3 kg og pasta 1,2 kg CO2-ækv. pr. kg.
- Kartoflen er en god kilde til C-vitamin og kostfibre. Den indeholder også mange mineraler, især kalium.
- Når kartoflen koges med skræl, tabes kun 5% af C-vitaminerne i modsætning til 25-30% ved skrællede kartofler. Så behold gerne skrællen på kartofler, når du tilbereder dem – det er både sundere og nemmere.
- Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er en af de fødevarer, som mætter allerbedst.
- Kartoflen er en særdeles fedtfattig råvare – dvs. du får meget mæthed for få kalorier.
- Kartofler indeholder færre kalorier og flere vitaminer og mineraler end fx pasta og ris.
- Kartoflen har et højt indhold af stivelse – det har du nok hørt en del om. Stivelsen omdannes til glukose i kroppen, hvilket vil få blodsukkeret til at stige. Det kan være én af årsagerne til, at stivelse har været så udskældt i medier og rundt omkring. Her er det dog vigtigt at huske på, at vores muskler og hjerne har brug for glukose for at fungere.
- En del af stivelsen i kartofler omdannes til resistent stivelse, når de køles ned efter tilberedning. Resistent stivelse opfører sig som kostfibre, og derfor er en god, gammeldags kartoffelmad, kartoffelsalat eller andre kolde rester med kartofler faktisk super sund for dig, fordi den kolde kartoffel indeholder flere kostfibre og mindre energi.
- Kartoflen ikke er nævnt i de 10 kostråd. Men den findes i anbefalingerne for Y-tallerkenen, hvor vi opfordres til at lade kartoflen fylde 2/5 af tallerkenen. Kartoflen er “usynlig” i kampagnen “6 om dagen”, men det er ikke fordi, den ikke er værd at spise. Tanken var, at kartoflen er så vigtig, at den skal have sin helt egen anbefaling. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-250 gram kartofler 4 til 5 gange om ugen.
- Kartofler og søde kartofler næringsmæssigt minder meget om hinanden. Kartofler indeholder dog lidt mere protein, mens søde kartofler til gengæld indeholder lidt flere kostfibre. Der er dog stor forskel på vitaminindholdet, hvor søde kartofler har et højt indhold af A-vitaminer, mens almindelige kartofler indeholder meget C-vitamin. En bonusinfo er i øvrigt, at søde kartofler faktisk slet ikke er i familie med hvide kartofler. Sød kartoffel tilhører i virkeligheden græskarfamilien.
Tilberedning
Kartoflen kan tilberedes på et utal af måder. Men når du skal tilberede kartofler, er det vigtigt, at du vælger den rette type. Der findes nemlig forskellige kartoffeltyper, som hver har sin særlige egenskab, når du laver mad med den.
| Den melede | Den faste | Den voksagtige | ||
| Sorter: F.eks. Bintje, Estima | Sorter: F.eks. Folva, Sava, Solist | Sorter: F.eks. Aspargeskartofler | ||
|
Anvendes f.eks. til kartoffelmos, suppe og bagekartofler. Den melede kartoffel indeholder meget stivelse, og den anvendes derfor til retter, hvor kartoflen gerne må koge ud. |
|
|
Vi har fået dette indlæg fra Madkulturen.dk, der står bagved kampagnen Kartoffelkærlighed:
Kartoflen er både alsidig, sund og ikke mindst en lokal og klimavenlig råvare. Alligevel spiser danskerne færre og færre kartofler, og det står allerværst til blandt unge.
For at vi kan (gen)finde madkærligheden til kartoflen har vi derfor skudt kampagnen #Kartoffelkærlighed i luften på Instagram.
Følg @Kartoffelkaerlighed og vis os dine bedste kartoffelretter med #kartoffelkærlighed. På profilen finder man en gode blanding af råvarematches, kartoffelinspiration og ikke mindst små humoristiske opslag med kartofler og kartoffelfakta.
