ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Er din mad grøn? Sådan bringer du bæredygtighed ind i køkkenet

gastrofunlogoSponsoreret indhold

Annoncørbetalt.

10. oktober 2023

Når det kommer til klima, miljø og bæredygtighed, er det emner, som bør tænkes ind i alle aspekter af hverdagen for at gøre den størst mulige forskel. Det kan være alt fra at køre i elbil, affaldssortere, købe genbrug til at bruge mindre plastik eller droppe flyrejser. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og ofte handler blot det om at ændre sine vaner. Der er også mange forskellige måder, du kan være mere bæredygtig på, når du laver mad. Læs med her og bliv inspireret til, hvordan du kan dyrke din gastronomiske hobby og samtidigt hjælpe klimaet.

Få strøm fra solceller

Når du laver mad, har du formentligt ofte gang i flere forskellige elektriske apparater. Det kan være ovnen, airfry’eren, riskogeren eller røremaskinen. Faktum er, at hvis din strøm kommer fra elnettet, så vil strømmen ofte være skabt ved afbrænding af fossile brændstoffer. Så vil du være mere bæredygtig, kan det være en god løsning, at få monteret en solcelle eller to på taget. Dermed kan du blive mere eller mindre selvforsynende på el. Investerer du i et anlæg med batteri, vil du desuden kunne gøre brug af den vedvarende energi, uanset om solen skinner eller ej. 

Solceller har desuden en række økonomiske fordele, som også kan komme dig til gode i køkkenet. Fordi du producerer din egen strøm, skal du ikke købe den på elnettet til høje og meget skiftende priser. Samtidigt kan du sælge din overskydende strøm tilbage til elnettet og tjene lidt derpå. Så er der måske råd til den thermomixer eller sous vide, du har ønsket dig. 

Vælg råvarer, som er i sæson

Du har måske hørt det før, men de råvarer du vælger at lave mad med, har også en stor indflydelse på miljøet. Det kan måske være svært at se, når du går ned i supermarkedet og har kød og grøntsager foran dig fra alle hjørner af verden. Og det er da lækkert at kunne få avocadoer og tomater året rundt, men både dyrkningen og transporten af grøntsagerne er utroligt hård ved klimaet. Når du skal have grøntsager udenfor sæson, skal de nemlig enten dyrkes med kunstigt lys og store mængder vand eller transporteres fra varmere himmelstrøg, hvor de kan dyrkes, når det er koldt i Danmark. 

Derfor bør du vælge grøntsager, som er i sæson og som kan dyrkes lokalt. På den måde sparer du klimaet både i forhold til dyrkningen og transporten. Og grøntsager i sæson smager som regel også bedre, så det er ikke kun et offer, men også en gevinst. Når grøntsager skal transporteres langt, bliver de nemlig ofte plukket, før de reelt er helt modne, så de kan holde hele turen. Derfor kan tomater virke vandede og jordbær smagsløse om vinteren. 

Spis mindre kød

I forlængelse af at spise råvarer i sæson, er et af de bedste klimaråd at spise mindre kød. Ideelt set bør du skære det helt fra, men for mange er det ikke realistisk, og et par kødfrie dage kan derfor være et godt kompromis. Dyr som kvæg og lam er ikke bare slemme for miljøet, fordi de udleder metangas. Det handler i høj grad også om dyrkningen af det foder, som dyrene skal leve af. 

Der er dog stor forskel på, hvor meget CO2 de forskellige arter udleder. Her er de helt store syndere lamme- og oksekød, mens kylling ikke har det samme klimaaftryk. For at sætte det i perspektiv, svarer ét måltid med oksekød til, at du spiser kylling hver aften en hel uge. Overvej derfor dine kødvalg og erstat det med for eksempel bælgfrugter, når du kan. Det er også godt for både din pengepung og sundhed.