Vi har fået denne opskrift fra en af de fine restauranter i Aarhus, hvor vi har spist denne ret som forret. Retten er til 16 personer, men du kan selvfølgelig lave den i mindre portioner ad gangen. Det er lækre, små vagtler sammen med en soufflefars og skysovs.
Antal: Portioner
Vagtler
Udskriv Pin Del på Facebook Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!
Ingredienser
- 16 stk. Vagtler
- 1 kilogram Svampe Friske
- 8 deciliter Oksefond Kraftig og nedkogt med rødvin
- 250 gram Smør Usaltet
- 2 stk. Kyllingebryst Gerne store
- 200 gram Foie gras Enten rå eller terrine
- 3 stk. Æg
- 3 deciliter Piskefløde
Sådan gør du
- Udben vagtlerne og køl dem ned. Blend kyllingekødet i en foodprocesser med salt og peber og æg. Det skal blendes sejt og tilsæt herefter løbende fløden. Pluk din foie gras og kom et par store stykker ned i soufflefarsen. Vend det forsigtigt deri. De små udbenede vagtler fyldes nu med farsen og lukkes med en lille kødnål, eller bindes op. Kan også rulles i smurt sølvpapir, og pocheres i 20 min., dagen før. Ristes af og varmes i ovn ved 200 grader celsius. Fuglene placeres nu i en smurt bradepande og stilles i en forvarmet ovn (190 grader celsius) i cirka 12 minutter.
Tages ud og afsvales i cirka 12 minutter. Kalveskyen monteres med smørret og smages til. Svampene steges på en pande og smages til, Til sidst skal vagtlerne i en 225 grader varm ovn og færdigsteges i cirka 5-7 minutter. Tilbehøret kan selvfølgelig varieres i det uendelige alt efter årstiderne og ens egen smag.