ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Stegt lever

REDAKTION | 2. september 2019
med grillet citron og krydderurtesalat

Nem, sund og lynhurtig ret.

Lever er især i Frankrig en delikatesse og suverænt det mest næringsrige fødevare af alle.

Vi har opskriften fra bogen: “Supersunde superfoods“, skrevet af forfattererne Mette Helbæk og Valeria Lima.

De skriver følgende om opskriften:

“Tommelfingerreglen, når du steger lever, er ikke at stege for længe. Brug en meget varm pande og prøv at få slagteren til at skære leveren i lidt tykkere skiver end normalt. 1-2 cm er en god tykkelse, som sikrer, at du kan få stegeskorpe på leveren uden at tørstege den. Tørstegt lever er bare ikke rart! I denne opskrift er en stor skive lever delt mellem to personer. Det er nemlig nemmere at stege en stor skive, hvis du gerne vil undgå at stege leveren til sålelæder.”

SuperFoods


Antal: 2 personer

Stegt lever

med grillet citron og krydderurtesalat
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Redaktion
Ret: Hovedret
Køkken: Fransk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

Stegt lever og grillet citron

  • 1 stk. Citron
  • 25 gram Ghee eller kokosolie
  • 250-300 gram Kalvelever økologisk. I en eller flere skiver
  • 2 tsk. Salt
  • Peber fra kværn

KRYDDERURTESALAT

  • 2 deciliter Krydderurter friske grofthakkede krydderurter. F.eks.: bredbladet persille, kørvel, estragon, oregano, timian og fuglegræs
  • 2 spsk. Olivenolie

Sådan gør du

Stegt lever og grillet citron

  • Skær citronen igennem på midten og læg dem med skæresiden nedad på en tør, varm pande.
  • Steg, til de er blevet brune i kanterne.
  • Tag citronen af panden og kom ghee/ kokosolie på.
  • Lad fedtstoffet smelte og sørg for, at panden stadig er rigtig godt varm.
  • Rist leverskiverne i 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelsen.
  • Skiverne skal give efter for et let tryk, men ikke være helt bløde, så er de klar.
  • Tag leveren af panden og drys med salt og peber.

Krydderurtesalat

  • Bland alle ingredienser til krydderurtesalaten sammen og top leveren med den.
  • Pres den grillede citron ud over og dryp med olivenolie.

Noter

LEVER I KØKKENET:
I Frankrig bliver lever betragtet som en delikatesse og bliver solgt til samme pris som en oksemørbrad.
Det er ikke helt ligesådan herhjemme, mildt sagt. Lever har et dårligt ry, måske fordi mange har prøvet, hvordan det er at sætte tænderne
i tørstegt lever. Husk at gå efter økologisk lever, hvor det er muligt.

Om forfatteren


Vores artikler er altid skrevet ud fra vores holdninger og de emner, vi interesserer os for. Skriv til os på redaktion@gastrofun.dk hvis du har feedback.

Vi har opskriften fra bogen: "Supersunde superfoods", udgivet af Politikens Forlag.