Sous Vide Okse Gourmet Hotdogs

Sous Vide Okse Gourmet Hotdogs
Underrubrik
Med karameliserede løg, ost og bbq sauce.
Sidst ændret:
Mandag den 22. februar, 2021 - 08:21
Beskrivelse

Nemme og lækre hotdogs med Sous Vide tilberedte Sashi oksepølser, karameliserede løg, bbq sauce og cheddar ost - pyntet med forårsløg.

Pølserne er bestående af 100% oksekød. Andre oksepølser kan også bruges men jeg vil anbefale Sashi. Mine er købt på Steak-out.dk

Sværhedsgrad
Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
45 minutter
Hviletid
0 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
4 Løg (store)
1 spsk Sukker
4 Pølser (Sashi Oksegriller eller tilsvarende pølser af høj kvalitet )
4 Brød (Brioche Hotdogbrød)
4 spsk BBQ Sauce (Køb en god bbq sauce)
4 spsk Cheddar ost (revet)
2 spsk Forårsløg (eller purløg)
2 spsk Rapsolie
Vejledning

Tænd din Sous Vide på 65 grader. Vakuumer dine pølser. Når vandbadet er varmt, ligges pølserne i, i 1 time.

Hak dine løg i tynde ringe og hak lidt forårsløg også - forårsløgene skal bruges som pynt til sidst.

Sæt en pande over på middel varme med lidt olie på, når panden er varm, skal løgene på. Rør rundt i dem jævnligt. Efter cirka et kvarter så tilsæt sukker. Derefter mørk balsamico. Efter cirka tyve minutter, er de ved at være der. Skru ned på lav varme og lad dem stå og hygge sig indtil resten er klar.

Når der er ti minutter tilbage på pølserne i Sous Vide, så tænd ovnen, så den er varm til dine brioche brød.

Når pølserne er færdige i Sous Vide, sættes hotdog brødende i ovnen. Så skal pølserne duppes tørre og detefter en hurtig stegeskorpe. Jeg bruger en gasbrænder, men en pande er også helt fin. 

Så skal bricohe brødende ud af ovnen, skæres og smøres med bbq sauce, herefter skal pølsen i, endnu et lag bbq sauce, efterfulgt af cheddar. Så skal cheddaren smeltes med en gasbrænder, hvorefter de karameliserede løg skal i. Derefter skal dine hotdogs bare pyntes med forårsløg.

Som altid god fornøjelse og velbekomme - Husk at du kan følge mig her: 

 

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Kategori

Hvad kan du med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier